Annonce
NYKØBING FC

"BJØRNENE" REJSER TIL HVIDOVRE: UNG TRUP SKAL KÆMPE FOR OVERLEVELSE

17-årige Ole Jakobsen scorede i november for U/18 landsholdet, og han er et af de lokale, unge talenter, som muligvis kan ses i startelleveren på lørdag. Foto:
I Hvidovre venter startskuddet på Nykøbing FC's kamp for overlevelse i 1. division.

NYKØBING: Nu er ventetiden endeligt ovre.

Som frosset i isen har Nykøbing FC afventende befundet sig i bunden af tabellen gennem hele vinterpausen, ude af stand til at rykke pointene en millimeter. Men ikke længere.

I dag ligger "bjørnene" nemlig vejen forbi Hvidovre, hvor foråret sparkes i gang i en sand skæbnekamp i begge ender af tabellen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvidovre IF ligger nemlig nummer to med fire point op til Vejle, selv om københavnerne svingede i præstationerne især mod slutningen af efteråret, hvilket blandt andet udmøntede sig til den noget sørgelige statistik; tre sejre i de seneste ti kampe, træningskampe inkluderet.

Men manager Claus Jensen mener ikke, man kan kigge på de "forældede" tal.

- Vi ved, det er et rigtigt godt hold, der ligger nummer to i tabellen, og det er så lang tid siden, de har tabt de kampe. De har en masse kvalitet, men vi skal huske på, det er første kamp på sæsonen, og det er med alt, hvad det indebærer. Vi skal ramme vores spil og være dygtige til at lukke dem ned, siger han før dagens halvsæsonstart.

Morten Bank har erstattet Jannich Storch som førstekeeper, og der hviler et stort ansvar på den tidligere Avarta-målmand, hvis Nykøbing FC skal overleve. Foto: Ingrid Riis

Fuldkommen trup

Om end både Jannich Storch, Youssef Toutouh, Jacob Egeris, Nikolaj Bonde og Frederik Baltzer har forladt klubben, så er der ikke hentet forstærkninger.

Her har Claus Jensen fuld tiltro til truppen, der tæller en større gruppe unge, lokale ansigter, såsom Ole Jakobsen, Milas Schwensen, Junes El-Sayed, Elias Gärtig, Jacob Blach Nielsen, Lucas Nyman Engelmand og Oliver Baltzer.

- Ja, vi er en meget, meget ung gruppe, og der er et generationsskifte undervejs. Men jeg synes, vi er et sted, hvor vi er smeltet godt sammen. Vi har så meget talent i truppen koblet med en masse erfaring, og vi er et rigtigt godt sted, siger manageren.

Der er ingen skader i truppen, udover en skavank til Marcus Backmann, der forventes helt klar i næste uge.

Nykøbing FC's trup og alder, 1. division

Målmænd:

Morten Bank (25) og Jeppe Rasmussen (22).

Forsvar:

Elias Gartig (20), Jacob Blach Nielsen (19), Marcus Backmann (25), Oscar Fuglsang (20), Lars Pleidrup (41), Kasper Jensen (28), Junes El-Sayed (20), Thor Høholt (21) og Simon Madsen (20).

Midtbane:

Victor Christiansson (24), Mads Carlson (24), Valon Ljuti (32), Mathias Gehrt (30), Lucas Nyman Engelmand (19), Willads Delvin (21) og Benjamin Lauridsen (21).

Angreb:

Ahmed Hassan (25), Emilio Simonsen (22), Emeka Nnamani (20), Luca Kjerrumgaard (19), Ole Jakobsen (17), Oliver Baltzer (19) og Milas Schwensen (19).

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Elsker det her sted

Hele Nykøbing FC's situation er i sig selv unik. En klub som pointmæssigt nok er blevet straffet for idealerne i foråret, men som - i modsætning til andre klubber i 1. division - har satset stort på lokalt, ungt talent fra et område, hvor antallet af boldspillere falder. Samtidig er træneren lokal, og han mærker derfor den ekstra dimension hos ham selv og holdet.

- Det betyder meget for os alle sammen, det gør det. Det er den klub, vi elsker, og derfor er det også vigtigt, at vi har perspektiv og kigger på det på en måde, som er tro mod det, visionen er med klubben. Og jeg har sagt det før, vi har så meget talent i klubben, og vi skal meget, meget langt tilbage for at have set mage, siger Claus Jensen.

Nykøbing FC møder Hvidovre IF på Pro Ventilation Arena i eftermiddag kl. 13:00 og opgøret kan følges direkte i Radio SydhavsØerne.


  • NFC
    17-årige Ole Jakobsen scorede i november for U/18 landsholdet, og han er et af de lokale, unge talenter, som muligvis kan ses i startelleveren på lørdag. Foto:
  • NFC
    Morten Bank har erstattet Jannich Storch som førstekeeper, og der hviler et stort ansvar på den tidligere Avarta-målmand, hvis Nykøbing FC skal overleve. Foto: Ingrid Riis
Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder