Annonce
Sport

Samarbejdet slog fejl

KOMMENTAR: Det er skidt for fodbolden på Lolland-Falster at LFA og Team Lolland ikke kan finde ud af at samarbejde, skriver Folketidendes sportsredaktør.

Af Allan Plenborg, sportsredaktør

Det var ikke kærlighed til hinanden, der fik Lolland-Falster Alliancen og Team Lolland, der drives af Nakskov Boldklub og Boldklubben Velo, til at underskrive en samarbejdsaftale i begyndelsen af 2008. Reelt har man i Nakskov aldrig brudt sig om storebror i Nykøbing F. Og omvendt.

Så det var snarere af nød eller skal vi sige en nødvendighed for at fastholde eller i bedste fald styrke eliteungdomsfodbolden på Lolland-Falster.

Et stykke hen ad vejen har samarbejdsaftalen været gavnlig for lolland-falstersk fodbold - og for de unge lollandske talenter.

Lolland-Falster Alliancen har fået flere unge spillere fra Lolland. Spillere, der i dag optræder på Alliancens ungdomsdivisionshold og sågar på seniorholdet i 2. division.

Nu har Team Lolland revet aftalen over. I frustrationer og ærgrelser over, at Lolland-Falster Alliancen har forbrudt sig mod aftalen.

Team Lolland har - siger de - flere beviser på, at Lolland-Falster Alliancen har taget direkte kontakt til unge Team Lolland-spillere i 14 års alderen. Dette er i direkte strid mod aftalens ordlyd. Af den nu afbrudte aftale fremgår, at Alliancen som det første skal rette henvendelse til Team Lollands ledende ungdomscoach Jan Jacobsen, hvis Alliancen er interesseret i en spiller. Det er ikke sket. Derfor er der intet samarbejde længere mellem parterne.

Team Lolland vil dog gerne have noget at tilbyde klubbens allerstørste talenter. Derfor, afslørede Team Lolland i sidste uge, vil man inden for kort tid lave en tilsvarende aftale med 1. divisionsklubben HB Køge.

Fremover skal Team Lollands største fodboldtalenter altså ikke til Nykøbing F. De skal til HB Køges fodboldakademi i Køge.

Dermed synes bruddet mellem Lolland-Falster Alliancen og Team Lollands endeligt. Det er vanskeligt at forestille sig, at parterne senere kan finde hinanden.

Glædeligt er det, at de lollandske talenter ikke skal længere væk end Køge, for der er - trods alt - ikke så langt mellem Køge og Nakskov. Men det er skidt for fodbolden på Lolland-Falster, at de to ungdomskraftcentre ikke var i stand til at samarbejde, så vi kunne fastholde endnu flere talentfulde fodboldspillere på Sydhavsøerne.

Det rammer især Lolland-Falster Alliancen, at samarbejdet med Team Lolland er gået fløjten, fordi Alliancen fremover får vanskeligere ved at tiltrække unge, dygtige spillere fra det vestlollandske område. Og derved får Alliancen sværere ved at fastholde den nye position som en af Dansk Boldspil Unions ungdomslicensklubber. Uden de bedste spillere fra Lolland kan Alliancen få problemer med at skabe resultater, der berettiger licensen.

Udover et sekscifret beløb hvert år fra DBU er ungdomslicensklubber sikret en plads i en af DBU’s to bedste U/17- og U/19-rækker - Ligaen og Divisionen. På sigt kan det blive meget dyrt for Alliancen og lolland-falstersk fodbold at samarbejdet er ophørt.

Da Alliancen for knap fem år siden skiftede navn fra Nykøbing F. Alliancen til Lolland-Falster Alliancen var navneskiftet først og fremmest et krav fra Erhvervsklubben Lolland-Falster Naturligvis for at Alliancen kunne modtage et sponsorat på et pænt sekscifret tal. Men navneskiftet skulle samtidig signalere, at Lolland-Falster Alliancen var klubben for hele Lolland-Falster.

Det slog fejl. Desværre.

Annonce
Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem