Annonce
Sport

Sarri får god start i Chelsea med sejr over Huddersfield

Maurizio Sarri fik sine første tre point som manager for Chelsea med 3-0 ude over Huddersfield. Foto: Oli Scarff/Ritzau Scanpix

To danskere var på banen for Huddersfield, der hjemme tabte til Maurizio Sarris Chelsea i Premier League.

Chelsea fik en god start på Premier League-sæsonen med manager Maurizio Sarri ved roret.

London-klubben vandt lørdag eftermiddag 3-0 ude over Huddersfield, der havde Mathias "Zanka" Jørgensen og Philip Billing i startopstillingen, mens Jonas Lössl sad på bænken.

Chelseas nye midtbaneduo N'Golo Kanté og Jorginho kom begge på tavlen, ligesom Pedro gjorde det.

En femteplads i sidste sæson betød, at Chelsea ikke kvalificerede sig til Champions League, og tidligere på sommeren blev manager Antonio Conte afløst af Sarri i jagten på en bedre placering.

Sarri valgte nyerhvervelserne Kepa Arrizabalaga og Jorginho til startopstillingen, mens ellers skadesplagede David Luiz holdt Andreas Christensen på bænken.

Herfra kunne den danske landsholdsspiller skue over til hjemmeholdets bænk og konstatere, at Ben Hamer var valgt til buret i stedet for Lössl.

Chelsea havde favoritværdigheden på sin side, men Huddersfield bed godt fra sig i store dele af første halvleg. Alligevel sørgede Chelseas nye midtbanekonstellation for en 2-0-føring ved pausen.

Et sjældent mål af franskmanden Kanté åbnede ballet i det 34. minut. Han satte foden på et indlæg fra brasilianske Willian og sendte bolden over i fjerneste hjørne.

Steve Mounié headede på overliggeren for værterne, før Marcos Alonso strøg med frem og blev nedlagt i feltet.

Straffesparket eksekverede Jorginho med usædvanlig stor koldblodighed, da han ventede på Hamers udfald og trillede bolden i mål med største selvfølgelighed.

Huddersfield-manager David Wagner forsøgte at vende kampen fra starten af anden halvleg ved at sende angriberen Laurent Depoitre på banen.

Men i stedet var det Chelseas Alonso, der sparkede på overliggeren og truede med en 3-0-scoring. Den kom så med ti minutter igen, da Pedro slap igennem og nemt vippede bolden over Hamer.

Den tidligere Esbjerg-spiller Anders Dreyer var ikke i truppen hos Brighton, som indledte sæsonen med et nederlag på 0-2 til Watford. Samtidig vandt Bournemouth 2-0 over oprykkeren Cardiff, der ikke havde Kenneth Zohore i truppen.

Roy Hodgsons Crystal Palace åbnede sæsonen med en 2-0-sejr ude over oprykkerne fra Fulham.

Wolverhampton, der også er oprykker, spillede 2-2 hjemme mod Everton, der var en mand i undertal i lidt mere end en halvleg.

Nyindkøbte Richarlison bragte Everton foran 1-0 i første halvleg, men kort før pausen indkasserede gæsterne en dobbelt straf.

Phil Jagielka fik først et direkte rødt kort for en hensynsløs tackling, og på det efterfølgende frispark udlignede Wolverhamptons Ruben Neves til 1-1.

I anden halvleg scorede Richarlison for anden gang for Everton, men cirka ti minutter før tid headede Raúl Jiménez 2-2-udligningen i mål.

  • FBL-ENG-PR-HUDDERSFIELD-CHELSEA
    Maurizio Sarri fik sine første tre point som manager for Chelsea med 3-0 ude over Huddersfield. Foto: Oli Scarff/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem