Edinson Cavani, der tirsdag skiftede fra Napoli til Paris Saint-Germain, er den fjerde dyreste fodboldspiller i historien.
Ifølge flere medier har den franske mesterklub betalt 64 millioner euro svarende til 480 millioner kroner for den farlige angriber, der i sidste sæson blev topscorer i Serie A med 29 mål.
Her er listen over de fem dyreste spillerhandler i historien:
1. Cristiano Ronaldo - fra Manchester United til Real Madrid (2009) for 94 millioner euro svarende til 700 millioner kroner.
2. Zinedine Zidane - fra Juventus til Real Madrid (2001) for 75 millioner euro svarende til 560 millioner kroner.
3. Kaka - fra AC Milan til Real Madrid (2009) for 67,2 millioner euro svarende til 500 millioner kroner.
4. Edinson Cavani - fra Napoli til Paris Saint-Germain (2013) for 64 millioner euro svarende til 480 millioner kroner.
5. Luis Figo - fra FC Barcelona til Real Madrid (2000) for 61,7 millioner euro svarende til 460 millioner kroner.
/ritzau/AFP