Annonce
Sport

Sejr på cruise control giver Juventus 33. Serie A-titel

Gonzalo Higuain (tv.), Dani Alves (i midten) og Paulo Dybala (th.) kan kalde sig italienske mestre efter en sejr over Crotone. Arkivfoto. Foto: /ritzau/AP/Antonio Calanni

Juventus havde ingen problemer med at nedlægge Crotone og snuppe det sjette italienske mesterskab på stribe.

Storklubben Juventus sikrede sig søndag klubbens sjette italienske mesterskab på stribe og det 33. i alt i historien.

Det skete i sikker stil, da nedrykningsaspiranterne Crotone blev slået med 3-0 i en kamp, som aldrig rigtigt blev spændende eller intens.

Til det var klasseforskellen for stor, og Juventus' nederlag til Roma i seneste spillerunde blev derfor blot en udskydelse af mesterskabsfesten i Torino.

Mestrene lagde hårdt fra land. Crotone blev presset i bund, og allerede efter 12 minutter klemte Mario Mandzukic sig forrest på en flad tværaflevering i feltet, og så var føringen en realitet.

Kursen mod mesterskabet var sat, og uden at anstrenge sig voldsomt dominerede de forsvarende mestre resten af halvlegen.

Det var småt med store chancer, men omvendt var Crotone sjældent gæster i Juventus' straffesparksfelt.

Syv minutter før pausen fik hjemmeholdet så en dødbold på kanten af feltet, og det er guf for argentineren Paulo Dybala.

Med et hårdt og perfekt skruet spark vred han bolden over muren og ind i nærmeste målhjørne med sin tiende sæsonscoring.

Efter pausen trykkede Juventus på knappen med automatpilot.

Med en indsats på cruise control producerede hjemmeholdet alligevel lidt chancer, men skarpheden var ikke imponerende.

Det var Crotones niveau heller ikke, og trods mere boldbesiddelse i kraft af Juventus' lavere tempo kom holdet sjældent frem til det store.

Derfor kom der aldrig spænding i kampen, og Alex Sandro kunne med et hovedstødsmål til 3-0 syv minutter før tid antænde mesterskabsfesten i Torino.

Det sikrede mesterskab betyder også, at Juventus kan spare spillere i sidste spillerunde næste weekend inden Champions League-finalen mod Real Madrid 3. juni.

Napoli og Roma skal i sidste runde fordele anden- og tredjepladsen imellem sig og dermed finde ud af, hvem som skal direkte i Champions League, og hvem der skal gennem kvalifikation.

Derimod det ligger fast, at Lazio, Atalanta og Milan tager pladserne fire til seks, som giver Europa League-deltagelse.

Pescara og Palermo har i et par runder været dømt til nedrykning, men hvem der som det tredje hold skal følge dem ned i Serie B er fortsat et åbent spørgsmål inden sidste runde.

Det bliver en duel på spidste spilledag mellem Crotone med 31 point og Empoli med 32 point.

  • Italy Soccer Champions League
    Gonzalo Higuain (tv.), Dani Alves (i midten) og Paulo Dybala (th.) kan kalde sig italienske mestre efter en sejr over Crotone. Arkivfoto. Foto: /ritzau/AP/Antonio Calanni
Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Annonce
Annonce
Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder