Annonce
Sport

Sidste trin i meget svær raket

Foto: Flemming Keith Karlsen, arkivfoto

Stjernerne fra Odense kommer til Nykøbing i aften.

NYKØBING Det har været et voldsomt udlægsprogram for NFH i denne sæsons Håndboldliga. Først vandt man pligtsejren over Vendsyssel på udebane, men siden da er det blevet til tre nederlag mod henholdsvis Viborg, København og Team Esbjerg, der alle formodes at skulle spille med i den helt sjove ende af rækken.

Den rolle er aftenens modstander Odense Håndbold bestemt også tiltænkt.

Alt andet end mindst en finaleplads om det danske mesterskab vil være en kæmpe skuffelse for de ambitiøse fynboer, der på trods af massive investeringer de sidste par sæsoner endnu ikke har en eneste pokal stående i trofæskabet.

Derfor har man op til denne sæson skiftet voldsomt ud i truppen, hvor etablerede danske landsholdsspillere som Kathrine Henindahl, Trine Østergaard, Nadia Offendahl og den tidligere landsholdsanfører Stine Jørgensen har forladt klubben.

Ind er kommet Helene Elver, Rikke Iversen, Anna Cecilie La Cour samt de to tidligere NFH-spillere Angelica Wallén og Ayaka Ikehara.

Wallén småskadet

Angelica Wallén er småskadet og kommet næppe til at spille den store rolle i aften.

Man har også hentet den hollandske verdensmester Lois Abbingh, men også hun har skadesproblemer.

NFH-træner Jakob Larsen har naturligvis et indgående kendskab til fynboerne ikke mindst i kraft af ægteskabet med Odense-forsvarsspilleren Kamilla Larsen.

Han har studeret fynboerne indgående, og så ved selvsyn deres første Champions League-kamp i lørdags mod tyske Borussia Dortmund, som Odense vandt 32-27.

- De så skarpe ud og vandt relativ komfortabelt. De vandt mange dueller med især Mie Højlund, Helene Elver og Nycke Groot, og det skal vi være forberedt på, siger Jakob Larsen, der skal forsøge at rejse sit mandskab efter afklapsningen i Esbjerg i onsdags, hvor man tabte 26-38.

- Vi fik et hak i tuden i Esbjerg, men på hjemmebane skal vi kunne hive os op igen, og vi skal også snart til at have nogle point i ligaen igen, påpeger Jakob Larsen, der kan se sit hold ligge på en ottendepladsen i kvindernes liga med de to point for sejren i den første kamp i Vendsyssel.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Alle er klar

Kampen i Esbjerg gav nogle knubs til Johanna Forsberg, der fik en flænge i ansigtet, og Johanna Westberg, der fik problemer med en tå. Desuden sad Sofie Flader helt over med en forvredet ankel.

Alle tre skulle dog være klar til aftenens kamp.

- Tiden har været en god faktor i forhold til at få dem klar samtidig med at vores behandlerteam har gjort et stort og godt stykke arbejde, så jeg håber, at alle er helt friske til i aften, lyder de optimistiske toner fra Jakob Larsen.

Der er kampstart klokken 20:00 i Lånlet Arena Nykøbing, og opgøret kan også følges direkte i Radio SydhavsØerne.

  • Foto: Flemming Keith Karlsen, arkivfoto
Annonce
Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

112

Niels Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale