Annonce
Sport

Silkeborg bevarer førsteplads med drømmemål på falderebet

1. divisions topscorer, Ronnie Schwartz, var på pletten med to scoringer søndag, men det blev holdkammeraten Stephan Petersen, der blev matchvinder med et drømmemål. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Viborg havde kurs mod førstepladsen, men Silkeborg vendte et truende nederlag til sejr mod Fremad Amager.

Alt er stadig åbent før sidste runde i 1. division.

Søndag var der fart over feltet, da topholdet Silkeborg slog Fremad Amager 4-3 i en medrivende målfest, mens Viborg besejrede Hvidovre 1-0 på udebane.

Resultaterne betyder, at Silkeborg bevarer førstepladsen forud for sidste runde, der afvikles på lørdag.

Silkeborg er øverst i tabellen med 58 point, mens Viborg er et point efter på andenpladsen. Fremad Amager har 50 point på tredjepladsen med en kamp tilbage.

Næstved og Lyngby ånder Amager-holdet i nakken med 49 point, efter at Lyngby søndag slog Næstved 2-0 på hjemmebane.

Rækkens nummer et efter 33 runder rykker direkte op i Superligaen, mens nummer to og tre skal møde superligahold over to playoffkampe om en billet til den bedste række i næste sæson.

På Sundby Idrætspark lignede Silkeborg et oprykkerhold, da holdets og 1. divisions topscorer, Ronnie Schwartz, hamrede gæsterne foran efter syv minutters spil.

Fremad Amager fik ikke clearet bolden, som landede for fødderne af den tidligere Randers- og AaB-bomber, der hamrede den op i hjørnet til 1-0.

Glæden var kortvarig. Knap var de rødblusede færdige med at juble, før Lucas Engel skrabede bolden i nettet i den anden ende.

Det blev også 2-1 til Fremad Amager på et formidabelt frisparksmål af Lucas Ohlander med seks minutter tilbage af første halvleg.

Målfesten fortsatte efter pausen, da Schwartz blev dobbelt målscorer. Efter lidt tilfældigheder bragte Samson Ideye igen Fremad Amager foran på en flugter, men målorgiet var endnu ikke slut.

Et fladt indlæg fra Jeppe Okkels sejlede hele vejen gennem Amager-defensiven og i nettet. Pludselig stod det 3-3, og alt var igen åbent.

Der skulle et nyt drømmemål til at afgøre det. Med to minutter igen af den regulære spilletid trak Stephan Petersen ind i banen og kanonerede den i det fjerneste hjørne med venstrebenet, og Silkeborg tog fra den svære udebane med alle tre point.

Viborgs sejr var en anelse nemmere at holde styr på. Sejren blev sikret af Jeff Mensah, der var på pletten med et hårdt spark ti minutter inde i anden halvleg.

I den anden ende af tabellen rykkede Thisted endegyldigt ud efter et 2-3-nederlag til HB Køge, mens et brasiliansk mirakel holdt liv i FC Helsingørs overlevelseschancer i sidste spillerunde.

Da FC Roskilde vandt 3-2 over FC Fredericia, skulle Helsingør have point ude mod Nykøbing FC for ikke at rykke ud.

Efter 92 minutters spil var superliganedrykkerne dog bagud 1-3, og alt tydede på anden nedrykning i træk. Men så dukkede brasilianske Douglas op, og med to scoringer i overtiden sørgede han for 3-3 i en vanvittig afslutning.

Det betyder, at hvis Helsingør i sidste runde kan slå Lyngby hjemme, mens Hvidovre taber ude til Fredericia, så overlever Helsingør i rækken på en bedre målscore end netop Hvidovre.

  • 1. division: Fremad Amager - Silkeborg IF
    1. divisions topscorer, Ronnie Schwartz, var på pletten med to scoringer søndag, men det blev holdkammeraten Stephan Petersen, der blev matchvinder med et drømmemål. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH leverer storslået mirakel - Tvinger Odense ud i ny semifinale

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Annonce
Annonce
112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Vejret

Danmark har onsdag haft årets første officielle sommerdag

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

112

Røveri på diget: Unge mænd tæskede 60-årig

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud