Annonce
Sport

Simona Halep vinder hård finale og får rygstød før US Open

Simona Halep besejrede Sloane Stephens efter en lang finale ved Rogers Cup i Montreal. Foto: Minas Panagiotakis/Ritzau Scanpix

Rumænske Simona Halep vandt finalen ved Rogers Cup over Sloane Stephens. Hos herrerne sejrede Rafael Nadal.

Tennisspilleren Simona Halep hentede søndag en hårdt tilkæmpet sejr i finalen ved Rogers Cup i Montreal.

Den rumænske verdensetter og French Open-vinder vandt 7-6, 3-6, 6-4 over amerikaneren Sloane Stephens, der sidste år vandt US Open.

Netop US Open begynder 27. august, og derfor må sejren give Simona Halep selvtillid før grand slam-turneringen i New York, der spilles med hardcourt som underlag.

Finalen mellem Simona Halep og Sloane Stephens blev en hård affære, der strakte sig over næsten to timer og tre kvarter.

I første sæt brød de to spillere hinandens serv tre gange hver.

Simona Halep brød først sin modstanders serv to gange og kom foran 4-1, men Sloane Stephens fik brudt tilbage til 4-4.

Rumæneren brød igen til 5-4, hvorefter amerikaneren igen brød tilbage.

Foran 6-5 havde Sloane Stephens to sætbolde i Simona Haleps serv, men rumæneren holdt serv til 6-6, så sættet endte i tiebreak.

Her kom Simona Halep bagud med først 0-4 og senere 4-6, men verdensetteren afværgede igen to sætbolde og vandt derefter tiebreaken med cifrene 8-6.

I andet sæt var Sloane Stephens stærkest med tre servegennembrud mod et til Simona Halep.

Så skulle spillerne ud i det afgørende tredje sæt, hvor der i alt var fem servegennembrud.

Simona Halep kom foran 5-2, men Sloane Stephens kom på 4-5, og først på den fjerde matchbold fik rumæneren sikret sejren.

Det er anden gang i karrieren, at Simona Halep vinder den stærkt besatte Rogers Cup.

Sidste år tabte Caroline Wozniacki finalen, men i år røg den andenseedede dansker allerede ud i anden runde.

Også hos herrerne blev der søndag fundet en Rogers Cup-vinder.

Her vandt Rafael Nadal finalen i to sæt over græske Stefano Tsitsipas, der søndag fejrede sin 20-års fødselsdag.

Nadal vandt første sæt komfortabelt med 6-2, inden han i andet sæt blev presset noget mere af den unge græker. Ved stillingen 6-6 var Nadal dog stærkest i den afgørende tiebreak, der endte 7-4.

Dermed kan den 32-årige spanier drage til Cincinnati i næste uge og derefter til US Open med en frisk titel i bagagen.

  • Rogers Cup Montreal - Day 7
    Simona Halep besejrede Sloane Stephens efter en lang finale ved Rogers Cup i Montreal. Foto: Minas Panagiotakis/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem