Skidt nyt for Morten Olsen lurer.
To dage før VM-kvalifikationskampen mod Armenien i Parken er forsvarsspilleren Andreas Bjelland udgået af træningen.
Bjelland ligner ellers en sikker starter i midterforsvaret mod Armenien, men nu er der usikkerhed om spilleren fra hollandske Twente.
Mod slutningen af lørdagens træning fik Bjelland problemer med lysken, men inden søndagens træning kunne landsholdslæge Søren Kaalund meddele, at det ikke var alvorligt. Bjelland trænede også med til at begynde med, men blev så efterfølgende skadet.
I forvejen har der været usikkerhed om midterforsvaret. Simon Kjær, der normalt er fast inventar i midterforsvaret, har de seneste dage døjet med en lyskeskade.
Men Wolfsburg-spilleren er søndag vendt tilbage i træningen.
/ritzau/