Annonce
Sport

Skrantende Atlético savner Griezmanns mål

Antoine Griezmann har ikke ramt sin normale målform i denne sæson, og det kan koste Atlético Madrid dyrt i Champions League, hvor spanieren onsdag aften møder Roma. Foto: /ritzau/AP/Francisco Seco

Antoine Griezmann har ikke scoret i otte kampe for Atlético Madrid, der onsdag møder Roma i Champions League.

For Atlético Madrid var det en sejr, da det i sommer lykkedes at holde på stjerneangriberen Antoine Griezmann, der ellers flirtede med europæiske storklubber i fuld offentlighed.

Men tre måneder inde i sæsonen er euforien fordampet. Griezmann har tilsyneladende glemt, hvordan man laver mål, og måltørken er medvirkende til, at Atlético er i knibe på flere fronter.

Værst ser det ud i Champions League, hvor klubben endnu ikke har vundet og er på randen af en forbløffende knockout allerede efter gruppefasen.

- Vi har problemer med at score og med at vinde. Nede bagved er vi solide, men vi mangler heldet i offensiven, konstaterer Antoine Griezmann.

Atlético er pisket til at vinde de sidste to gruppekampe.

Alt andet end sejre hjemme mod Roma onsdag aften og ude mod Chelsea i december vil sende spanierne ud. Og selv med to sejre er holdet afhængig af hjælp fra undertippede Qarabag.

Hvis det går galt, vil Champions League miste en af de stærkeste klubber gennem de senere år.

Atlético var i finalen i både 2014 og 2016 og nåede semifinalen så sent som i maj i år. I de seneste fire år er lokalrivalen Real Madrid den eneste klub, der har magtet at slå Atlético ud af turneringen.

Derfor er det en helt ny situation for spillerne at være på vej ud af mesterligaen allerede.

- Jeg fortryder ikke, at jeg blev i klubben, for det var mit eget valg. Jeg ville gøre det igen, selv hvis vi havde tabt syv kampe i træk, siger Griezmann til den franske tv-station, TF1.

Det er ellers ikke, fordi Atlético taber meget. Problemet er snarere, at holdet vinder for sjældent, og årsagen skal primært findes i manglende scoringer.

To mål i fire Champions League-kampe imponerer ingen. Det gør 16 mål i La Liga heller ikke, når man sætter tallet op imod Barcelonas 33 og Valencias 32.

Her ville det pynte med en Antoine Griezmann i normalform.

- Jeg er nødt til at træne hårdt, for der er kampe, hvor jeg end ikke har haft en afslutning, og det er mit problem.

- I løbet af ugen går alle bolde i mål, men i kampene, hvor det betyder noget, er det sværere for os, siger franskmanden.

Griezmann, der rundede 25 sæsonmål i hver af sine tre første sæsoner i klubben, har kun scoret tre gange siden sommerpausen.

Han er målløs i de seneste otte kampe og blev senest skiftet ud i lørdagens lokalbrag mod Real Madrid. Træner Diego Simeone forsvarer dog sin skrantende målskytte.

- Griezmann er stadig en del af familien, og jeg vil forsvare min familie til døden. Det er alle spillere, der skal levere. Det gælder ikke kun Griezmann, siger Simeone.

  • RB PLUS Skrantende Atlético savner Griezmanns mål
    Antoine Griezmann har ikke ramt sin normale målform i denne sæson, og det kan koste Atlético Madrid dyrt i Champions League, hvor spanieren onsdag aften møder Roma. Foto: /ritzau/AP/Francisco Seco
Annonce
Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele