Annonce
Sport

Søndag kan Napoli eksplodere i jubel over mesterskab

Den nigerianske angriber Victor Osimhen har været blandt Napolis største stjerner i denne sæson og er topscorer i Serie A. Her fejrer han sejren over Juventus i søndags. Foto: Isabella Bonotto/Ritzau Scanpix
Fodboldeuforien eksploderer i Napoli, der søndag kan blive mester for første gang siden 1990.

Når Napoli scorer sine vigtigste mål, er der eksempler på, at richterskalaen reagerer på grund af betydelige jordbevægelser.

Det understreger blot, at byen Napoli er en anelse mere fodboldgal end de fleste andre steder i det generelt fodboldglade Italien.

Da Napoli i søndags besejrede Juventus, kom klubben så snublende nær sit første mesterskab i 33 år, at fejringen var et mesterskab værdigt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Selv om klokken var 3 om natten, var tusindvis af fans mødt op i lufthavnen for at modtage deres helte, og fansene fulgte efterfølgende spillerbussen ind til byen i en karavane med hundredvis af dyttende scootere, det foretrukne transportmiddel i byen.

Landsholdslegenden Klaus Berggreen husker godt, hvordan man fejrer et mesterskab i Napoli. Han spillede i Italien i seks år og optrådte for Roma, da Napoli med Diego Maradona på holdet vandt klubbens første mesterskab i 1987.

- Jeg forstår godt, at det blev fejret som et mesterskab i søndags, for hvad er større end at slå alletiders bedste hold i Italien på udebane og komme så tæt på titlen? spørger Berggreen retorisk.

Med syv runder tilbage af Serie A fører Napoli med 17 point til nummer to, Lazio. Dermed kan titlen komme i hus søndag, hvis Lazio taber point ude mod Inter, og Napoli hjemme slår Salernitana. Kampene begynder henholdsvis klokken 12.30 og 15.

Napoli er notorisk kendt for at være en fodboldby. I ugevis har man varmet op til at fejre det italienske mesterskab. (Arkivfoto). Foto: Andrew Medichini/Ritzau Scanpix

- Det er en fest, der kommer i flere etaper, da man længe har vidst, at mesterskabet nok skulle komme hjem, og det bliver en fest i flere uger, når de har vundet. Det er selvfølgelig på en anden måde, end når man vinder i sidste runde, men det er napolitanerne ligeglade med.

Berggreen fortæller, at han selv havde muligheden for at skifte til Napoli og blive holdkammerat med Maradona. Han takkede dog nej.

- Jeg ville gerne leve et nogenlunde normalt liv, og det kan man ikke som fodboldspiller i Napoli, hvor privatliv er en by i Rusland. Fansene er så entusiastiske, at du ikke kan gå på gaden uden at blive overfaldet.

Han peger på byens fattigdom som den væsentligste faktor til dens fodboldhysteri.

- Napoli er et fattigt område, og der er det meget typisk, at man har brug for et fælles holdepunkt, man kan være stolt af. Fodbolden er måden, hvorpå man kan få dagen og vejen til at gå, påpeger Berggreen.

Torben Hangaard, der er uddannet historiker fra Odense Universitet med efterfølgende studier i Rom og flere bøger om Italien på cv'et, stemmer i.

- I et fattigt område har man brug for noget at identificere sig med, og derfor betyder fodbold så meget i Napoli. Det eksploderede, da Maradona kom til byen, og interessen er også for fuld styrke i disse år, siger Torben Hangaard, der netop har udgivet bogen "Da Italien blev et land".

Napoli-spillere fejrer søndagens sejr over Juventus, der betyder, at mesterskabet kan sikres allerede i denne weekend. Foto: Isabella Bonotto/Ritzau Scanpix

Napolis plads i italiensk fodbold er samtidig symbolet på det anspændte forhold mellem Syd- og Norditalien - de fattige mod de rige.

Forholdet mellem syd og nord er i fodboldens verden hadsk, og den generelle strid går langt tilbage.

- Årsagen til forholdet mellem nord og syd går helt tilbage til oldtiden og den udnyttelse, der var af Syditalien. Den er man aldrig kommet over, fortæller Hangaard.

- Det sydlige Italien er blevet holdt i fattigdom, og skellet mellem nord og syd bliver kun større. Der er nordlige grupperinger, der kun anser syditalienerne som snyltere, og de ønsker at trække al støtte ud af syd.

På fodboldbanen har syd også svært ved at hamle op med nord. Det er 22 år siden, at mesterskabet senest havnede uden for de norditalienske storbyer Milano og Torino, og den såkaldte Scudetto har ikke været sydligere end Rom, siden Napoli senest blev mester i 1990.

Derfor håber store dele af Italien på et mesterskab til Napoli, siger Klaus Berggreen, der fortsat besøger landet mindst fire gange årligt.

- Mange italienere under Napoli titlen. Nu skal det lykkes, ønsker de.

/ritzau/

  • FBL-ITA-SERIEA-JUVENTUS-NAPOLI
    Den nigerianske angriber Victor Osimhen har været blandt Napolis største stjerner i denne sæson og er topscorer i Serie A. Her fejrer han sejren over Juventus i søndags. Foto: Isabella Bonotto/Ritzau Scanpix
  • Italy Soccer Napoli Ready to Celebrate
    Napoli er notorisk kendt for at være en fodboldby. I ugevis har man varmet op til at fejre det italienske mesterskab. (Arkivfoto). Foto: Andrew Medichini/Ritzau Scanpix
  • TOPSHOT-FBL-ITA-SERIEA-JUVENTUS-NAPOLI
    Napoli-spillere fejrer søndagens sejr over Juventus, der betyder, at mesterskabet kan sikres allerede i denne weekend. Foto: Isabella Bonotto/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem