Annonce
Sport

Sønderjyske havde FC København til tælling

Det var yderst tæt på, at FC København var røget ud af den danske pokalturnering. Sønderjyske var foran 4-2, da der manglede under 10 minutter.

Men FCK's Cesar Santin fik reduceret til slutresultatet 3-4 og reddede med smallest mulig margin en samlet sejr i hus på reglen om udebanemål.

Første opgør endte 1-0 til FCK i Parken, og dermed sluttede semifinalen 4-4, men med fordelen til FCK på grund af de tre udebanemål. Dermed er FCK i pokalfinalen, som spilles Kristi Himmelfartsdag (17. maj) i Parken.

FC København sejlede rundt i forsvaret i store perioder af kampen og tillod langt flere scoringer, end holdet normalt gør.

Carsten V. Jensen var ubesejret som træner for FCK, efter han havde taget over, da Roland Nilsson blev fyret i januar. Men den statistik blev stoppet af et hårdt kæmpende Sønderjyske-mandskab.

Dame N'Doye bragte FC København planmæssigt 1-0 foran efter knap et kvarters spil, hvor senegaleseren nåede højest i en hovedstødsduel.

Men Sønderjyske lod sig ikke slå ud af københavnernes tidlige føringsmål. Hjemmeholdet pressede straks på for at få en scoring, og tre minutter senere udlignede Sønderjyske efter kvikt kombinationsspil.

FCK-forsvaret kunne slet ikke følge med hurtige Quincy Antipas, som fandt Eyjolfur Hedinsson helt fri foran mål til en nem 1-1-scoring.

Sønderjyske fik skabt fornyet håb om sejr, og Henrik Hansen udnyttede det vakkelvorne FCK-forsvar til at sende Sønderjyske foran 2-1, da holdkammeraten Bjørn Paulsen fik rettet bolden ind i mål.

Sønderjyske kom også foran 3-1 kort før pausen, da Quincy Antipas udnyttede endnu et koks i FCK-forsvaret.

Denne gang fik FCK's reservekeeper Kim Christensen og Kris Stadsgaard ikke kommunikeret ordentligt, og så vippede Antipas frækt bolden forbi dem begge og scorede i et tomt bur.

Dame N'Doye fik reduceret til 2-3 efter 53 minutter på et flot langskud, men Antipas viste igen målnæse og øgede til 4-2 få minutter efter.

Indskiftede Cesar Santin blev FCK's store helt, da brasilianeren fremtvang et rødt kort og straffespark mod hjemmeholdet, som skuffet kunne se Santin score sikkert fra pletten seks minutter før tid.

I den anden semifinale møder AC Horsens på hjemmebane HB Køge torsdag. Det første opgør sluttede 2-2 i Køge. Vinderen af pokalturneringen tildeles en plads i kvalifikationen til Europa League.

/ritzau/

Annonce
Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Annonce
Annonce
Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar