Angriberen Søren Larsen skifter til den hollandske klub Feyenoord med øjeblikkelig virkning.
Angriberen Søren Larsen skifter til Feyenoord med øjeblikkelig virkning. 29-årige Søren Larsen er udlejet fra Toulouse i resten af sæsonen. Det bekræfter den hollandske klub på sin hjemmeside.
Søren Larsen har haft endnu en skidt sæson plaget af skader, og han var langt fra spilletid i sin franske klub. Det kan han nu få i Holland.
Landstræner Morten Olsen udtog Søren Larsen til sidste års VM-slutrunde, uden at det blev den store succes for den høje angriber.
Skader har ofte spændt ben for Søren Larsen, som tidligere i karrieren har spillet i Brøndby, Djurgården, Schalke 04 og Duisburg.
/ritzau/