Annonce
Sport

Speedwayherrer må nøjes med VM-sølv efter drama

Det danske speedwaylandshold måtte nøjes med sølv ved hold-VM, der blev afviklet lørdag aften i Prag.

Efter en nervepirrende aften, hvor det hele blev afgjort i det afsluttende heat, blev de forsvarende danske verdensmestre detroniseret af Polen.

Polen tog guldet med 41 point mod danskernes 40 point.

Bronzen gik til Australien med 33 point, mens de tjekkiske værter slet ikke kunne følge med og blot scorede 12 point.

Michael Jepsen Jensen blev med en andenplads i sidste heat besejret af polakken Jaroslaw Hampel, så Polen vandt guldet med et forspring på et point.

Det danske hold vandt ellers 10 af de 20 heat, men det var ikke nok til at genvinde guldet.

Niels-Kristian Iversen blev dansk topscorer med 12 point. Kenneth Bjerre lavede 11 point, mens Nicki Pedersen og Michael Jepsen Jensen scorede henholdsvis 10 og 7 point.

Efter en lidt usikker start, hvor kun Nicki Pedersen vandt sit første heat, kom det danske hold for alvor i gang, da de fire kørere på skift vandt et heat, så Danmark fik fuldt udbytte af heat 5-8.

I 9. heat gik det så galt for Nicki Pedersen, som måtte nøjes med tredjepladsen efter en sen overhaling fra polakken Maciej Janowski.

Heatet, som var et såkaldt jokerheat med dobbeltpoint til sejrherren, blev vundet af Australiens Troy Batchelor, som således sendte australierne med i guldkampen.

Efter stærk kørsel af Niels-Kristian Iversen og Kenneth Bjerre fik Danmark igen tilkæmpet sig føringen, men i endnu et jokerheat meldte uheldet sig for Nicki Pedersen.

Danskerens motor satte ud i 16. heat, og i stedet vandt Polens Jaroslaw Hampel de seks point, som sendte polakkerne op på siden af danskerne med 32 point før de afsluttende fire heat.

Her var Kenneth Bjerre uheldig, da 17. heat måtte i omstart efter et styrt, hvor danskeren førte. Omstarten gav kun et point til Bjerre.

Så var det op til Nicki Pedersen at holde Danmark inde i guldkampen, og det lykkedes, da den tredobbelte individuelle verdensmester vandt 18. heat.

19. heat resulterede i en andenplads til Niels-Kristian Iversen efter Maciej Janowski, og dermed stod Danmark og Polen helt lige med 38 point før 20. og afgørende heat.

Her skulle U/21-verdensmesteren Michael Jepsen Jensen op mod stærke Jaroslaw Hampel, og det viste sig at være en for svær opgave.

Polakken stormede af sted, mens danskeren var sidst efter starten, og trods to overhalinger undervejs måtte Michael Jepsen Jensen indse, at han ikke var i nærheden af at vinde heatet.

/ritzau/

Annonce
Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem