Sportsklubber er penge ud ad vinduet for kommuner

Når en kommunalpolitiker bruger skatteborgernes penge på et nyt fodboldstadion eller som støtte til lokale ishockeyhelte, argumenterer politikerne ofte for, at investeringen kan betale sig for kommunen.

Men den slags argumenter er forkerte, hvis man skal tro konklusionen i et nyt studie. Det skriver Videnskab.dk.

- Vores studie viser, at det efter alt at dømme ikke holder vand, når politikerne siger, at det kan betale sig rent økonomisk for kommunen at bruge penge på et professionelt sportshold. Det giver overordnet set ikke økonomisk vækst, og det har heller ikke nogen indflydelse på tilflytningen til kommunen, forklarer Rasmus K. Storm, forskningsleder ved Idrættens Analyseinstitut og medforfatter til det nye studie.

Studiet, som er publiceret i Sport Management Review, undersøger, hvilken effekt det har for danske kommuners økonomi at have et professionelt fodboldhold, håndboldhold eller ishockeyhold inden for kommunegrænsen.

Selvom den overordnede konklusion var, at professionelle sportsklubber ikke er til gavn for kommunekassen, var der alligevel forskel på de tre sportsgrene, som blev undersøgt i studiet.
- Når det gælder professionelle fodboldhold, gør de ingen økonomisk forskel for kommunen, og de har heller ikke indflydelse på tilflytningen til kommunen. Ishockey har en decideret negativ indflydelse på kommunernes økonomi og gavner heller ikke tilflytningen, siger Rasmus K. Storm.

Til gengæld fandt forskerne en lille økonomisk gevinst ved at have et professionelt håndboldhold inden for kommunegrænsen. Borgere i kommuner med et elitehåndboldhold tjener gennemsnitligt 0,8 procent mere i årlig indkomst.
- Men man bør være forsigtig med at fremlægge det, som om det er en stor økonomisk gevinst for kommunen, for effekten er trods alt lille, siger Rasmus K. Storm.

Kommunalforsker Roger Buch hilser den nye undersøgelse særdeles velkommen, fordi der findes påfaldende lidt forskning i, hvad det offentlige egentlig får ud af at investere skattekroner i professionel sport.
- Der er et stort hul i vores viden om effekten af at investere i professionelle sportsklubber og sportsanlæg på trods af, at kommunerne igennem mange år har pumpet hundredvis af millioner ind i sportsprojekter, siger Roger Buch.

Spørger man lektor og sportsøkonom Troels Troelsen mener han imidlertid, at målemetoden i både det nye danske studie og i andre internationale studier ikke holder vand.

- De modeller, som laver beregninger på en økonomisk effekt, mener jeg ikke, kan måle effekterne korrekt, skriver Troels Troelsen, som er lektor ved Copenhagen Business School, i en e-mail til Videnskab.dk.
- Man bør i stedet måle brandingeffekt, kendskabet til en by relateret til om der er et sportshold og borgernes glæde ved et sportshold. Så kommer der noget helt andet betydningsfuldt frem, tilføjer han.

Rasmus K. Storm påpeger, at selvom studiet ikke finder nogen nævneværdig økonomisk gevinst ved professionelle sportshold, kan der være mange andre gode grunde til, at kommuner vælger at støtte de lokale sportshelte.
- Vores studie siger kun noget om de hårde økonomiske effekter af et sportshold. Der findes andre studier, som ser på "feel good"-elementet ved sport, og de tyder på, at borgerne sætter pris på den betydning, som sportsholdet har for lokalområdet, forklarer han.

Dermed er det danske studie ikke er et argument for, at kommunerne skal holde op med at støtte professionel sport. Argumenterne for at gøre det skal blot være i orden, mener han:

- De kommunale budgetter er pressede, og når der skæres andre steder, kan det være fristende for en lokalpolitiker at sige, at støtte til et sportshold er en god investering, som giver økonomisk vækst for kommunen. Det er et godt argument, men meget peger på, at det ikke er et rigtigt argument.