Stifter af ny klubforening: Noget er galt i europæisk fodbold

Det er altid de samme fodboldklubber, der når langt i Champions League og skal kæmpe om pokalen.

Spændingen før hver eneste sæson drejer sig næsten kun om, hvilken af 10 til 15 storklubber, der skal ende med at vinde Europas største klubturnering.

Men sådan burde det ikke være, mener en ny klubsammenslutning, der for godt en måned siden så dagens lys.

Katarina Pijetlovic har skabt Union of European Clubs (UEC) med et ønske om at give små og mellemstore klubber indflydelse på udformningen af europæisk klubfodbold.

- Vi har for eksempel en klub som Real Madrid, der har vundet fem ud af de seneste ti Champions League-titler.

- Det burde ikke ske i et åbent system, at én klub dominerer så meget, og vi ved også på forhånd, hvilke andre klubber der vil nå frem til semifinalerne, for det er altid de samme klubber.

- Der er noget galt med systemet et sted, siger Katarina Pijetlovic, der er generalsekretær i UEC.

Det er Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa), der har monopol på og formelt regulerer de europæiske klubturneringer.

Formater, adgang og pengefordeling bliver løbende ændret og tilpasset i fireårige cyklusser, men justeringerne tilgodeser ifølge Pijetlovic de få store klubber, så de kan bevare deres plads i toppen af hierarkiet.

Hun mener, at det sker gennem den anden klubsammenslutning, European Club Association (ECA), der sidder med i flere af Uefas komitéer.

ECA har lige nu 153 medlemsklubber af alle størrelser, deriblandt flere danske, men Pijetlovic mener, at storklubberne - som hun kalder eliteklubber - bestemmer for meget i ECA.

Det skyldes, at klubberne i ECA er organiseret i forskellige kategorier, der har forskellig vægt ved afstemninger. Det betyder, at nogle klubber har mere magt end andre til trods for en nylig reform.

- Så når der bliver lavet regler, så er reglerne til eliteklubbernes fordel, siger hun.

ECA besætter blandt andet en stor del af pladserne Uefas Club Competition Committee (CCC), hvor der træffes beslutninger omkring de europæiske klubturneringer.

Flere af de mindre ECA-klubber sidder med ved bordet i CCC - blandt andre FC København - men Katarina Pijetlovic mener ikke, at de mindre klubber kan handle frit, fordi de er underlagt ECA.

- De tager ikke beslutninger, men tager imod instruktioner. De gør, hvad der forventes af dem, hævder hun.

Det er dog et postulat, der modsiges af FC Københavns Director of Football Operations and International Affairs, Daniel Rommedahl. Han sidder i ECA's bestyrelse og er også med i CCC. Han giver et eksempel.

- Lige nu sidder vi og diskuterer pengefordelingen fra 2024 og frem.

- Ingen af klubberne i toppen vil sige, at de skal have mere, end de får nu. Det vil være komplet selvmord. Det vil ikke være fair, og i lyset af European Super League vil det virke grådigt.

- Vi taler om, hvad 10 millioner euro vil være værd for topklubberne kontra to klubber længere nede i systemet. Det er vigtigt at få vendt, hvordan vi bruger de her penge bedst, så på den måde er alle velrepræsenteret, siger Rommedahl.

Umiddelbart har han svært ved at se behovet for en ny klubsammenslutning.

Modsat FCK-lederen mener Katarina Pijetlovic, at udviklingen går i retning af en European Super League, som blev lanceret af 12 storklubber i april 2021. Den lukkede udbryderliga blev kritiseret fra mange sider og faldt i første omgang til jorden.

- Det næste skridt fra ECA er at tage turneringerne fra Uefa. Vi er på vej mod en European Super League, men det sker langsomt. Ikke som i april 2021, hvor det skete over natten.

- Det foregår åbent. Alle ser det. Det kommer i små skridt, så ingen får et chok. Når den næste turneringscyklus slutter i 2027, vil vi se European Super League, siger hun.

Hendes håb er, at mange klubber på tværs af Europa vil finde sammen i hendes nye klubsammenslutning. Også flere danske.

- Vi er ikke kun en organisation for små klubber, men også mellemstore klubber fra de fem store ligaer i Europa, siger stifteren.

UEC har opgjort, at 92 procent af Europas 1567 professionelle klubber lige nu er sat uden for indflydelse på udviklingen i europæisk fodbold.

De første officielle medlemmer er klubber som spanske Osasuna, Lokomotiva Zagreb fra Kroatien og belgiske Royale Union Saint-Gilloise.

/ritzau/