Annonce
Sport

Storms straffeslag sikrer dansk VM-sejr mod Frankrig

Danmark var i kamp lørdag for første gang ved VM i ishockey, da Frankrig blev besejret efter straffeslag. Foto: David W Cerny/Reuters

Det danske ishockeylandshold besejrede Frankrig i VM-premieren efter en afgørelse på straffeslag.

Det danske ishockeylandshold har to point på kontoen efter de første 60 minutters arbejde ved VM i Slovakiet.

Efter en afgørelse på straffeslag vandt Danmark 5-4 over Frankrig i Heinz Ehlers' første VM-kamp som landstræner.

Han vil næppe være helt tilfreds med to point i en kamp, danskerne allerhelst skulle have vundet efter godt og vel 60 minutter i jagten på at blande sig i kapløbet om en plads i kvartfinalen.

Det blev 4-4 i den ordinære kamp, hvor begge hold havde store muligheder for at sikre sig alle tre point i slutfasen og i den efterfølgende overtid, hvor der blev spillet tre mod tre.

I stedet skulle afgørelsen findes på straffeslag. Her udnyttede Lars Eller, Mikkel Bødker og Frederik Storm hver deres forsøg, og efter to franske scoringer reddede Sebastian Dahm Frankrigs sidste straffeslag.

Dahm kommer dog næppe til at tænke tilbage på kampen med glæde, for han fik en ufrivillig hovedrolle med et spektakulært drop, der satte Frankrig i gang i anden periode.

Den franske back Olivier Dame-Malka sendte et harmløst skud afsted fra banens midte. Dahm kunne se pucken hele vejen, men var for længe om at få samlet benene og måtte se gummiskiven glide ind i målet.

På det tidspunkt havde Danmark overtaget, men Dahms kiks blev startskuddet til ni sløje minutter, hvor franskmændene scorede tre gange, og hvor Mikkel Bødker misbrugte et straffeslag.

Dermed forpurrede Danmark et ellers fint udgangspunkt efter en første periode, som danskerne vandt 2-1 på to sene scoringer, der løftede humøret til første pause.

Først udlignede Frederik Storm til 1-1 på et rent energimål, da han knoklede pucken i nettet fra en spids vinkel.

Og blot fire sekunder før periodens afslutning tordnede Markus Lauridsen pucken i nettet på et slagskud i overtal.

Men selv om Danmark dominerede og vandt skudstatistikken klart i første periode, var det langt fra alt, der fungerede.

De to topkæder havde svært ved at fastholde pucken i franskmændenes zone, og en rusten Nicklas Jensen, der har været skadet i to måneder, fik to udvisninger for dårligt timede tacklinger.

Ehlers havde fra start valgt at placere NHL-spillerne Lars Eller og Mikkel Bødker i hver sin kæde, men det blev ændret sidst i anden periode.

Bagud 2-4 blev Bødker flyttet op ved siden af Eller og Storm, og det gav straks den håbede effekt, da Eller listigt trak pucken højt op i målet bag den franske målmand.

Danmark kom helt på omgangshøjde efter syv minutter i tredje periode, da Nicklas Jensen serverede pucken for Jesper Jensen, der kunne udligne til 4-4, og så var der lagt op til en nervepirrende afslutning.

Begge hold havde flere forsøg, der missede målet med få centimeter, men kampen gik i overtid, hvor der blev spillet tre mod tre, uden at der blev scoret.

I stedet måtte danskerne vente til straffeslagskonkurrencen, inden de to point var i hus.

Det danske hold skal allerede på isen igen søndag, hvor modstanderen er Tyskland.

  • Ice Hockey World Championships - Group A - Denmark v France
    Danmark var i kamp lørdag for første gang ved VM i ishockey, da Frankrig blev besejret efter straffeslag. Foto: David W Cerny/Reuters
Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Annonce
Annonce
Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder