Annonce
Sport

Stryger skal ud på et nyt eventyr

Andreas Stryger er med 61 mål i 20 kampe Team Sydhavsøernes fjerdemest scorende spiller i 1. division. Foto: Jan Knudsen

Team Sydhavsøerne vil ikke tilbyde Andreas Stryger en ny kontrakt.

MARIBO Andreas Strygers tid som håndboldspiller i Team Sydhavsøerne lakker mod enden. Kontrakten, der udløber med sæsonens udgang til sommer, bliver ikke forlænget. Beslutningen er taget af Team Sydhavsøernes sportslige ledelse.

- Det er trist. Jeg er megaærgerlig og ked af det. Jeg håbede, at jeg skulle slutte min aktive håndboldkarriere i Team Sydhavsøerne, siger Andreas Stryger.

Dermed lader 31-årige Andreas Stryger også forstå, at hans tid som håndboldspiller bestemt ikke er forbi.

Spørgsmålet er bare, hvor Sakskøbing-drengen fortsætter?

- Det har jeg ikke taget stilling til. Det er jo ganske nyt, at jeg ikke skal være i Team Sydhavsøerne efter denne sæson.

Går trænervejen

- Jeg føler, at jeg stadig kan være med, og at jeg har flere år i mig endnu som aktiv håndboldspiller på dette niveau. Så jeg går da ud fra, at jeg fortsat skal spille, siger Andreas Stryger.

Og han håber, at han kan være i håndboldmiljøet mange år ud i fremtiden. Til sommer begynder han på træneruddannelsen.

Så måske får man Andreas Stryger at se som spillende træner eller spillende assistenttræner næste sæson?

- Jeg er åben for tilbud, slår han fast.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Svær beslutning

Morten Juul kalder det en af de svære beslutninger, han har skullet træffe som sportschef.

- Stryger er en lokal spiller og ville gerne fortsætte i Team Sydhavsøerne, men vi har vurderet, at præstationerne har været lidt svingende vel vidende, at vores tidligere træner Ian Marko Fog ikke havde den store tillid til ham.

Lukas Eichwald Kristensen og Nicholas Skytte ligner umiddelbart de to spillere, som skal udfylde playmakerrollen i næste sæson - hvis Team Sydhavsøerne da ikke vælger at købe en ny bagspiller.

- Vi råder over seks bagspillere og har ikke besluttet, om vi skal have endnu en. Det positive er, at vi får mange henvendelser - også fra spillere uden om deres agenter, siger Morten Juul.

Artiklen fortsætter efter annoncen

1. divisions bedste

Andreas Stryger spillede sine første ungdomsår i Sakskøbing-Slemminge Håndboldklub, SSHK. Derfra gik turen til Maribo og Team Sydhavsøerne, hvor han allerede som ungdomsspiller blev en del af førsteholdet.

For seks-syv år siden var Andreas Stryger den helt store spiller i 1. division, hvor han blev kåret til divisionens bedste håndboldspiller.

Det bemærkede flere ligaklubber, og i sommeren 2015 skiftede Andreas Stryger til Ribe-Esbjerg.

Men opholdet blev ikke den ventede succes, og efter en halv sæson rykkede han videre til HC Midtjylland, hvor han var med til at vinde det danske pokalmesterskab.

Efter et halvt år i Midtjylland skiftede Stryger til TMS Ringsted, hvor han spillede i to år, inden han drog videre til Ølstykke-Jyllinge-klubben HØJ.

For små to år siden vendte Andreas Stryger tilbage til Team Sydhavsøerne.

Men til sommer rejser han videre til et nyt håndboldeventyr.

  • Andreas Stryger er med 61 mål i 20 kampe Team Sydhavsøernes fjerdemest scorende spiller i 1. division. Foto: Jan Knudsen
Annonce
Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Annonce
Annonce
Lolland

Efterlyser hundeejere: - Man kan virkelig gøre en forskel

112

Det lokale politi får nyt våben: Se det her

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Indland

86.000 danskere er afhængige

Dølle

Dølle-formandens råd: Sådan undgår du kø-kaos

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Lolland-Falster

Refa-formand forarget: - Hvordan pokker kan de drive en virksomhed på den måde?

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Lolland

Vil afværge lokal katastrofe: - Der er et kæmpe arbejde foran os

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Annonce
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt