Luis Suarez og Liverpool blev fredag enige om en ny "lang" kontrakt, oplyser klubben på sin hjemmeside.
Liverpool fortæller dog ikke, hvor lang den nye aftale er.
Den 26-årige angriber har haft en forrygende sæson for Premier Leagues nummer to med 17 mål i kun 11 ligakampe.
Kontraktforlængelsen kommer efter sommerens stridigheder mellem Suarez og klubben. Spilleren ville ubetinget væk for at spille Champions League, men Liverpool-ledelsen afviste at lade ham gå.
/ritzau/