Annonce
Sport

Suveræne Vettel er den nye Schumacher

Sebastian Vettel blev søndag Formel 1-verdensmester igen. Det kan være starten på en æra, spår eksperter.

Letpåklædte damer, bunker af penge og hurtige biler.

Der er meget lir over sagerne, når Formel 1 løber af staben, men alligevel formår verdensmesteren Sebastian Vettel at holde begge ben solidt plantet på jorden.

Tyskeren vandt søndag VM for andet år i træk, da han blev nummer tre i det japanske grand prix på Suzuka-banen. Og der mangler endda fire grand prix'er i sæsonen.

En meget stærk præstation, vurderer sportschef i Dansk Automobil Sports Union, Bo Baltzer Nielsen.

- Det er overraskende, at han er så overlegen. Det Formel 1-felt, vi har i øjeblikket, er et af de stærkeste, vi nogensinde har haft. Der er fem verdensmestre i feltet, så det er et meget højt niveau, de andre har, siger Bo Baltzer Nielsen.

Sportschefen har i sidste sæson været til grand prix'er og oplevet den tyske verdensmester på tætteste hold.

- Vettel er meget åben og en person, der er nem at komme til at snakke med. En meget sympatisk mand, synes jeg.

- Han repræsenterer sporten rigtig godt. Der er ikke noget med arrogance her. Han minder mest af alt om en glad dreng, der er glad for at køre racerbil, og det skinner igennem, fortæller Bo Baltzer Nielsen.

24-årige Sebastian Vettel var meget tidligt udråbt til et kæmpetalent i motorsporten, men har altså stået for presset og blev sidste år den yngste verdensmester nogensinde.

I år blev han så den yngste dobbelte verdensmester i historien.

- Det er usædvanligt, at en kører i så ung en alder har den mentale styrke til også at kunne køre som verdensmester. For det er meget forskelligt at blive og at være mester. Der er meget større pres fra omgivelserne, siger Bo Baltzer Nielsen.

Han bakkes op af Danmarks seneste Formel 1-kører, Nicolas Kiesa, som kørte med i Formel 1 i 2003.

- Vettel er bare køreren, der ikke laver fejl, når det gælder, og det var også det, han vandt på sidste år, forklarer Nicolas Kiesa.

Den tidligere Formel 1-kører peger på, at Vettels økonomiske støtte fra Red Bull fra en tidlig alder har været vigtig i bestræbelserne på at vinde VM.

- Men han har så også skabt sit eget held, for han har fået beskeden "så længe du leverer, så hjælper vi dig," og det har han gjort gennem hele karrieren, siger Nicolas Kiesa.

Han tror på, at Sebastian Vettel kan overgå sin legendariske landsmand Michael Schumacher, som har vundet syv VM-titler, hvilket er rekord.

- Vettel er nok den moderne Schumacher. Til tider er han måske endda lidt bedre. For Schumacher havde et så meget mere overlegent materiel, da han til tider satte alle på plads, siger Nicolas Kiesa.

/ritzau/

Annonce
Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem