Annonce
Sport

Svenske stjerner kører Danmark ud af isen

Hvis nogen havde haft bare en lille bitte drøm om, at det danske ishockeylandshold kunne skabe en VM-sensation mod stjernebesatte Sverige, vågnede de med et sæt mandag aften lidt efter klokken 20.15.

Danskerne kunne nemlig intet stille op over for et mesterligt spillende "Tre Kronor", der i store perioder kørte danskerne fuldstændig rundt i Globens manege og burde have vundet langt større end 6-4.

Sverige har samlet et VM-hold, som svenskerne selv vurderer er landets bedste i en snes år, og isoleret set er der ingen skam i at tabe til et meget bedre mandskab.

Men der er forskel på nederlag, og danskerne kan ikke tage så forfærdeligt meget med fra Stockholm, hvor spillerne i den første halve time reelt overgav sig uden kamp.

Landstræner Per Bäckman havde brugt døgnet før kampen på at indgyde sine spillere nyt mod efter det forsmædelige nederlag mod Italien søndag eftermiddag.

Men hvad Bäckman end havde fortalt sine spillere, virkede det ikke, og helt usædvanligt valgte han allerede efter seks minutter at tage timeout.

Da var Danmark allerede nede med to mål, og spillerne udviste alle tegn på at være skræmte fra vid og sans.

Og det var den værste erkendelse, som spillerne tog med sig, da de efter kampen forlod isen med en ishockeylektion i bagagen.

At de først gav svenskerne kamp, da det var for sent. At de i første periode selv i overtal måtte jage pucken, der gik fra stok til stok mellem de svenske spillere. Og fremfor alt, at de tilsyneladende helt har mistet den selvtillid, de viste i den første kamp mod Tjekkiet.

Havde den blå-gule overmagt fortsat for fuld damp, havde Danmark fået en virkelig overhaling. Nu sparede træner Pär Mårts lidt på stjernernes kræfter og gav kæderne jævn spilletid, så danskerne med tiden fik ro til at ånde.

To scoringer af Nichlas Hardt og et af både Morten Green og Lars Eller gav et for Danmark temmelig flatterende resultat. Det fik det til at lyde som en nogenlunde jævn kamp, og det var det ikke.

Da svenskerne behøvede at folde sig ud - i kampens første halvdel - viste de, hvor stor forskel, der er på holdene i den nuværende forfatning.

For Danmark og for landstræner Bäckman venter endnu et reparationsarbejde, før det bliver alvor senere på ugen.

At danskerne tabte til Sverige var fuldstændig som forventet. Men at danskerne gik på isen uden tro på sig selv og hinanden er en mere alvorlig historie.

/ritzau/

Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Annonce
Annonce
Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder