Annonce
Sport

Svenskere svarer igen på stikpille fra Hareide

Sveriges fodboldlandstræner, Janne Andersson (i sort i midten), og flere af de svenske spillere giver Åge Hareide svar på tiltale. Foto: Björn Larsson Rosvall/tt/Ritzau Scanpix

Sveriges landstræner og spillere er uenige med Åge Hareides karakteristik af svenskernes måde at spille på.

Landstræner Åge Hareide er kommet i modvind i de svenske aviser, efter at han har karakteriseret Sveriges måde at spille på.

Efter lørdagens 0-0-testkamp i Stockholm satte Hareide ord på forskellen mellem de nordiske fodboldlande, heriblandt Sverige og Danmark.

- Sverige har et fundament i sin organisation og spiller meget på én måde, mens vi kan variere mere i vores spil - og endnu mere, når vi har Christian Eriksen på banen, siger Hareide ifølge Aftonbladet.

Den gik de svenske journalister straks videre med til Janne Andersson, Sveriges landstræner, som slet ikke er enig med Hareide.

- Jeg mener, at vi har variation i vores spil, fastslår Janne Andersson.

Fra flere af de svenske landsholdsspillere var der forundring over Hareides ensidige måde at fremstille holdets spillestil på.

- Jeg ved ikke, hvad han mener. Defensivt har vi meget tydelige roller, i forhold til hvad vi skal gøre. Rent offensivt var der ting, vi kunne have gjort bedre mod Danmark.

- Men vi kører absolut ikke kun med én måde at spille på i offensiven. Jeg forstår ikke, hvad han mener med, at vi ikke kan variere spillet. Det kan vi, siger Marcus Berg til Expressen.

Emil Forsberg, som har spillet under Hareide i Malmö FF, roser Sveriges koncept, fordi det fungerer godt og har skaffet holdet til VM.

Og så minder han lige om de indbyrdes kampe mod Danmark i efteråret 2015, hvor Sverige - dengang med Zlatan Ibrahimovic på holdet - vandt og kom til EM i Frankrig i 2016.

- Sidst vi mødtes, slog vi Danmark ud og kom til EM. Der behøves ikke at siges så meget mere end det, lyder det fra Forsberg.

Hareide havde langt flere nuancer i sin analyse af Sveriges måde at spille på.

Nordmanden fremhævede blandt andet, at Sverige slog Italien ud inden VM, men det var tilsyneladende kun den kritiske del, som skabte reaktioner hos svenskerne.

- Sverige er med til VM på grund af grundighed og hårdt arbejde. Man har tradition for at være med. De knokler vanvittigt hårdt som et hold.

- De kan klare tabet af en superstjerne som Zlatan Ibrahimovic og få kollektivet frem som et våben. Det viste de mod Italien, og jeg tror også, at de kommer til at vise det ved VM, siger Hareide.

  • VM-testkamp: Sverige - Danmark
    Sveriges fodboldlandstræner, Janne Andersson (i sort i midten), og flere af de svenske spillere giver Åge Hareide svar på tiltale. Foto: Björn Larsson Rosvall/tt/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem