Sveriges håndboldkvinder havde ingen problemer med at slå Argentina i åbningskampen i Danmarks VM-gruppe.
Helt efter planen hentede Sverige sine første to point i Danmarks gruppe ved VM i håndbold, da Argentina blev slået med hele 37-11.
Selv om sydamerikanerne havde halv hjemmebane i VM-arenaen Ginasio Adib Moyses Adib Arena, kunne de ikke stille meget op mod EM-sølvvinderne.
Svenskerne var for det for første - næsten samtlige spillere - et hoved højere end argentinerne, der heller ikke kunne følge med teknisk og taktisk.
Kampen var afgjort allerede efter første halvleg, hvor Sverige førte 19-7.
Og de blå-gule - der for en gangs skyld spillede i hvidt - viste ingen nåde i anden halvleg, hvor de bare tromlede videre mod de stakkels argentinere, der formentlig må forberede sig på endnu en lussing mandag.
Her venter nemlig en ny overlegen modstander i form af Danmark.
/ritzau/