Med en solid forsvarsindsats spillede Inter sig onsdag aften i Champions League-finalen. Barcelona fik aldrig sit spil til at fungere.
Skønheden sejrede på ingen måde, men det ændrer ikke ved, at Inter med et 0-1-nederlag i onsdagens anden semifinale er klar til finalen i Champions League på bekostning af Barcelona. Italienerne vinder samlet med 3-2.
Og selv om det ikke var kønt, så ændrer det ikke ved, at Barcelona i begge semifinalekampe var en skuffelse, og at Inter, der kan vinde mesterholdenes turnering for første gang siden 1965, og som er i holdets første finale siden 1972, leverede en taktisk stærk præstation.
Det var tydeligt for enhver, at Inter alene var kommet til Barcelona med en strategi om, at kampen skulle spoleres.
Det betød, at alle chancer for at smadre kampens rytme blev søgt. Inter-spillerne tog sig mere end god tid ved alle spilstop, de diskuterede snart sagt hver en kendelse med kampens dommer og begik et hav af frispark.
Barcelona havde samtidig vanskeligt ved at få både fart og rytme i spillet. Men det var også svært over for Inters massive forsvarsmur. Fra kampens start var der som udgangspunkt ni Inter-spillere nede foran eget straffesparkfelt.
Og den defensive strategi blev kun endnu mere tydelig, efter holdet i det 27. minut fik udvist Thiago Motta. Dommen var ganske hård fra den belgiske dommers side.
Motta havde godt nok et gult kort, men dommer Frank De Bleeckere hev det røde kort direkte op ad baglommen, da han mente, at Motta bevidst slog bagud mod Barcelonas Sergio.
Det var nu ikke mere end et lille tjat, og det lignede ikke noget, man ikke ser et hav af gange i topkampe, hvor spillerne bruger krop og arme for skærme modstanderen væk fra bolden.
Men Sergio rullede rundt som var han blevet ramt af en kugle. Den gik kampens dommer på, og Inter røg endnu længere tilbage på banen.
Udvisningen ændrede ikke nævneværdigt på kampbilledet. Inter blev kun endnu mere defensivt destruktive, mens Barcelona stadig havde meget svært ved at skabe chancer.
Spillet var for langsomt og for sidelæns, og når det kom til indlæg var der ingen farlighed omkring en ofte uskarp Zlatan Ibrahimovic inde i feltet.
Ibrahimovic blev da også skiftet ud, da Barcelona med en halv time igen skulle satse alt. Men heller ikke indskiftningerne af Jeffrén og Bojan virkede. Det overskud, som hele holdet - og i særdeleshed Lionel Messi - havde for bare få uger siden, var ikke til at få øje på.
Først med mindre end 10 minutter igen lykkedes det for Barcelona at få scoret ved Piqué, og det skabte spænding i kampens afslutning, men Inter holdt stand.
Mange havde troet, at Barcelona skulle blive det første hold til at vinde turneringen to gange i træk.
Med finalepladsen har Inter-træner José Mourinho til gengæld mulighed for at prøve at vinde titlen for anden gang som træner. Han gjorde det tilbage i 2004 med FC Porto.
Finalen mellem Bayern München og Inter bliver spillet i Madrid den 22. maj.
/ritzau/