Annonce
Sport

Tottenham og Eriksen snubler hos WBA

Dele Alli sikrede Tottenham det ene point med sin sene scoring ude mod West Bromwich Albion. Tidligere i kampen havde han brændt flere store chancer og forsøgt sig med et saksespark. Foto: AP/Dave Howarth

WBA-målmand Ben Foster leverede klasseredninger på stribe, da Tottenham måtte nøjes med 1-1.

Tottenham er stadig eneste ubesejrede hold i Premier League.

Lørdag var det dog nær gået galt, da Christian Eriksen og holdkammeraterne besøgte West Bromwich Albion.

Trods stor overvægt i spil og chancer var gæsterne bagud 0-1 til få minutter før tid.

Den tidligere Tottenham-spiller Nacer Chadli havde bragt WBA foran med otte minutter tilbage af opgøret, men et minut før tid udlignede Dele Alli til slutresultatet 1-1.

Med det ene point ryger Tottenham ned på tredjepladsen i rækken med 18 point for otte kampe.

Arsenal vandt nemlig 3-2 over Swansea og har 19 point. Det samme har Manchester City, som brændte to straffespark i 1-1-kampen mod Everton.

Det havde i lange perioder karakter af power play, da Christian Eriksen og Tottenham var på besøg på The Hawthorns.

Manager Tony Pulis' kompakte og defensivt indstillede hjemmehold ville ikke meget frem ad banen.

Kort før pausefløjtet havde Tottenham haft 327 afleveringer, mens WBA kun havde præsteret 85.

Spørgsmålet blev derfor hurtigt, om gæsterne kunne finde huller i forsvarsværket og i den stærkt spillende målmand Ben Fosters parader.

Foster var på plads, da Tottenhams Dele Alli brændte to store chancer omkring den halve time.

Målmanden diskede også op med store redninger på skud fra Ben Davies og Christian Eriksen, lige som han reddede, da Dele Alli fik en friløber.

Først i første halvlegs overtid kom WBA selv til afslutning, da James McClean huggede på mål, og José Rondon var tæt på at prikke returen ind.

I anden halvleg kom WBA helt anderledes fra land og var tæt på hurtig føring efter et hjørnespark.

Tottenhams frustrationer blev kun større, da den vigtige forsvarsspiller Toby Alderweireld måtte udgå efter 60 minutter med en skade.

Kort efter misbrugte Moussa Sissoko en stor chance på oplæg fra Christian Eriksen.

Mod slutningen af kampen var nederlaget truende tæt på at blive en realitet efter Chadlis scoring, men Dele Alli fik endelig udbytte af en stor chance, da han blev dagens helt for gæsterne.

I overtiden var Christian Eriksen tæt på at blive matchvinder med et flot frispark, men igen var Ben Foster på plads.

  • Britain Soccer Premier League
    Dele Alli sikrede Tottenham det ene point med sin sene scoring ude mod West Bromwich Albion. Tidligere i kampen havde han brændt flere store chancer og forsøgt sig med et saksespark. Foto: AP/Dave Howarth
Annonce
Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem