Annonce
Sport

Tour de France begynder i Danmark i 2021

Danmark har i flere år arbejdet for at få Tour de France-starten, og Tour-direktør Christian Prudhomme har i den forbindelse ofte besøgt landet. Foto: Kamil Zihnioglu/Ritzau Scanpix

Tour de France-direktør Christian Prudhomme bekræfter, at Touren begynder i Danmark om to år.

Verdens største cykelløb, Tour de France, får start i Danmark i 2021.

Det oplyser Tour de France-direktør Christian Prudhomme i et interview med det franske medie Europe 1's YouTube-kanal.

- Det bliver København for første gang i 2021. Det er mødet mellem verdens største cykelløb og verdens største cykelby.

- Jeg er ekstraordinært imponeret af antallet af personer, der cykler i København. I København har de flere cykler end indbyggere, siger Prudhomme.

Regeringen har i flere år arbejdet for at trække Tour de France-starten til landet, og Christian Prudhomme har i den forbindelse besøgt Danmark flere gange.

Tourchefen er tilsyneladende blevet imponeret over det, han har set.

- Der har været en imponerende passion. Det er byen København, der har været kandidat, men det er hele Danmark, der står bag, siger Prudhomme.

Han hæfter sig samtidig ved, at Danmark i øjeblikket har en række lovende ryttere.

- Danmark har uden tvivl en stærk generation af unge cykelryttere. Der er ryttere, der har vundet etaper ikke bare i Tour de France, men også i Vuelta a Espanã, siger Prudhomme.

Løbsdirektøren oplyser, at der skal køres en enkeltstart og to etaper i Danmark.

- Det vil starte med en tidskørsel forbi de store monumenter, som København er kendt for. Den vil være lidt over 13 kilometer lang.

- Det vil være en hurtig tur forbi smukke monumenter, også de royale, så det kommer forbi kongefamilien, der har en forbindelse med Frankrig via Montpezat-familien. Det har været med i vores overvejelser, siger Prudhomme.

2. etape bliver på 190 kilometer og kommer til at gå fra Roskilde til Nyborg over Storebæltsbroerne, hvor der kan forventes sidevindskørsel.

- Det bliver formidabelt, forudser Tour-direktøren.

- Den tredje etape vil give en fordel til sprintere og gå ned mod den tyske grænse, siger Prudhomme.

Bortset fra, at Nyborg tilsyneladende har erstattet Odense som målby, svarer det meget godt til den plan statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fremlagde, da han i 2017 var på besøg i Tour de France.

Her fortalte han, at 1. etape skulle være en enkeltstart i København, mens 2. etape ville gå over 180 kilometer mellem Roskilde og Odense, mens 3. etape får start i Vejle og mål i Sønderborg.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, var på statsbesøg i Danmark og forærede i den forbindelse statsminister Lars Løkke Rasmussen en Tour de France-trøje efter en fælles cykeltur i København.

Med ved mødet var også Christian Prudhomme, som undervejs i forløbet ofte har udtalt sig positivt om København som mulig startby.

Kort efter, at Europe 1 offentliggjorde interviewet med Prudhomme, skrev finansminister Kristian Jensen (V) følgende på Twitter:

- Så blev det officielt: Tour de France starter i Danmark i 2021. Det bliver kæmpe med en af verdens allerstørste og mest omtalte sportsbegivenheder på dansk jord. Jeg glæder mig allerede.

Kort efter trak Jensen dog sit tweet tilbage med en forklaring om, at han havde været for tidligt på færde.

  • Finansminister i tweet: Tour de France begynder i Danmark i 2021
    Danmark har i flere år arbejdet for at få Tour de France-starten, og Tour-direktør Christian Prudhomme har i den forbindelse ofte besøgt landet. Foto: Kamil Zihnioglu/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem