Annonce
Sport

Tysk midtbanekreatør brillerer i Manchester City-sejr

Manchester Citys Ilkay Gündogan var kampens store spiller i søndagens sejr på 3-0 ude over Everton. Tyskeren scorede to mål, mens Erling Haaland nettede en enkelt gang. Foto: Carl Recine/Reuters
Den tyske midtbanespiller Ilkay Gündogan var involveret i tre mål, da Manchester City vandt 3-0 over Everton.

Manchester City tog søndag endnu et stort skridt mod det engelske mesterskab med en overbevisende sejr på 3-0 ude over Everton.

Ilkay Gündogan stod for to af målene for Manchester City og lagde op til det sidste, der blev sat ind af topscorer Erling Haaland.

Med sejren topper City nu Premier League med 85 point efter 35 kampe. Arsenal har på andenpladsen fire point færre med tre spillerunder tilbage af sæsonen. Arsenal tager senere søndag imod Brighton.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Everton, der er placeret lige over nedrykningsstregen, var overraskende godt med i kampen i lidt over en halv times tid.

Men så slog City til med to mål på to minutter, og det afgjorde reelt kampen.

Efter 37 minutter leverede Gündogan et mål, der vil blive husket. Tyskeren tæmmede en vanskelig bold inde i feltet og sendte den i nettet i sin næste bevægelse.

Mens bolden stadig var oppe i luften, sparkede Gündogan den ind med ryggen til mål. Everton-keeperen Jordan Pickford kastede sig efter den, men kunne ikke nå ud til den.

To minutter senere stod det 2-0 til City. Denne gang var det Haaland, der headede bolden i nettet efter et oplæg fra Gündogan.

Det var ligamål nummer 36 for Haaland. På tværs af alle turneringer har Haaland scoret 52 mål indtil videre i sin første sæson for City.

Seks minutter inde i anden halvleg øgede Gündogan til 3-0 med et mål direkte på frispark. Tyskeren skruede bolden op i målhjørnet, og igen sprællede Pickford forgæves efter den.

Med nederlaget er Everton fortsat placeret lige over nedrykningsstregen med 32 point efter 36 kampe.

Leeds har 31 point lige under stregen, mens Leicester er noteret for 30 point. Mens Everton og Leeds har to kampe tilbage, mangler Leicester tre kampe. Mandag tager Leicester imod Liverpool.

I søndagens anden tidlige eftermiddagskamp vandt Brentford 2-0 hjemme over West Ham.

Bryan Mbeumo og Yoane Wissa scorede Brentfords mål i første halvleg, og Mathias Jensen blev noteret for en assist ved det første mål.

/ritzau/

  • Premier League - Everton v Manchester City
    Manchester Citys Ilkay Gündogan var kampens store spiller i søndagens sejr på 3-0 ude over Everton. Tyskeren scorede to mål, mens Erling Haaland nettede en enkelt gang. Foto: Carl Recine/Reuters
Annonce
Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet