Annonce
Sport

Udskudt OL har givet plads til leg i træningen

Den danske Nacra 17-båd med Lin Ea Cenholt og Christian Peter Lübeck i Aarhusbugten under VM i 2018. For tiden bliver bugten især brugt til fartleg for de to sejlere. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

De fleste atleter aner ikke, hvornår de kan komme i kamp igen. Det har givet mulighed for anderledes træning.

Når fire års slid og nøje planlagt arbejde skal kulminere ved et OL, som udskydes i et år, skal der tænkes alternativt.

Coronapandemien har ikke blot udsat OL. Den har også forhindret atleter over det meste af verden i at træne som normalt grundet de forskellige regeringers retningslinjer for at inddæmme smittespredningen.

Samtidig har langt de fleste ingen anelse om, hvornår stævner, konkurrencer, turneringer og kampe igen bliver en mulighed.

Det har tvunget atleterne og deres trænere til at tænke alternativt i træningen.

En af Danmarks bedste karatekæmpere Katrine Lionett Pedersen flyttede hjem til sine forældre under nedlukningen. Der kunne hun i garagen lægge nogle måtter og få lov at slå og sparke lidt på sin søster.

Selv om søsteren også har dyrket karate i en del år, så har genåbningens fase 2 givet hende mulighed for at kunne træne sammen med én anden kæmper i Ishøj Karate Klub, hvor niveauet er mere passende.

- Det har været lidt alternativt med, hvad man kunne, så det giver lidt mere frihed. Nu kan jeg være i det normale miljø, og det bliver rigtig godt at kunne sparre med et andet menneske med et andet niveau, siger hun.

Hun skulle for en god uges tid siden have været i Paris til det stævne, hvor hun med en podieplads kunne have sikret sig en billet til OL i Tokyo.

Derudover skulle foråret og sommeren også have budt på et EM og to andre stævner. Nu ved hun ikke, hvad hun træner frem imod, så hun har ændret træningen for at holde modet oppe.

- Jeg har fokuseret lidt mere på nogle tekniske ting, som man normalt ikke når at arbejde med i træningen. Nogle lidt alternative ting. Vi har prøvet at holde modet oppe med det, siger hun.

Også den danske sejler Lin Ea Cenholt, der var klar til OL sammen med makkeren Christian Peter Lübeck, sejler rundt i en boble af uvished.

Der er ingen stævner at se frem til for tiden, og de kan ikke træne med deres normale træningspartnere fra Italien og Frankrig.

- Det er lidt absurd. Nu nyder vi bare at lege helt vildt meget med tingene. Vi gør nogle af de ting, vi normalt ikke ville gøre, fordi det ikke er så direkte indlæring, siger Lin Ea Cenholt.

- Vi bygger normalt op efter det næste store peak, og nu aner vi ikke, hvornår det kommer. Vi ved ikke, hvornår vi kan sejle kapsejlads igen, eller hvornår vi bare kan komme til at træne sammen med vores internationale træningspartnere.

- Så lige nu flyver vi bare rundt på Aarhusbugten med fuld fart i alle mulige mærkelige retninger.

De lempede restriktioner for størstedelen af de danske elitesportsudøvere i fase 2 af genåbningen gør også, at roerne får mulighed for at lave lidt intern konkurrence.

Det fortæller Frida Sanggaard Nielsen, som med sine 21 år er yngste medlem i den danske damefirer, der ligeledes er kvalificeret til OL.

- Vi har jo heldigvis nogle kolleger på landsholdet. Og når nu tingene har fået lov til at åbne lidt mere op, så har vi også fået lov til at kunne konkurrere lidt, så vi kan måle os med dem, siger hun.

- Vi laver nogle private konkurrencer, hvor vi så aftaler, at for eksempel på lørdag om to uger, så skal vi ro mod hinanden. Så kan vi træne op imod det. Det bliver vores egne små regattaer med de andre landsholdsroere.

Lige nu er EM til oktober næste stævne for roerne. Bliver det aflyst på grund af coronakrisen, er der ingen konkurrencer før næste forår.

  • VM i Sejlsport 2018 i Aarhus starter
    Den danske Nacra 17-båd med Lin Ea Cenholt og Christian Peter Lübeck i Aarhusbugten under VM i 2018. For tiden bliver bugten især brugt til fartleg for de to sejlere. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH totalt ydmyget i Odense - DM-finalen er lysår væk

Sport

Ærlig cheftræner: - En pinlig ydmygelse

Annonce
Annonce
112

Kraftig brand i gammel skole

Sport

NFH totalt ydmyget i Odense - DM-finalen er lysår væk

Sport

Ærlig cheftræner: - En pinlig ydmygelse

Lolland

Se de spektakulære nordlys-billeder

Lolland

Over 250 nye medarbejdere: Fuld gang i ansættelserne på lokal kæmpefabrik

Sport

Efter overraskende sejr: Sådan gik det i Middelfart

Lolland

Ombejlet bygning i spil: Nu skal politikerne træffe den endelige beslutning

Udland

Sjælden solstorm giver nordlys flere steder i verden

Sport

Overraskende målhelt holder City på mesterskabskurs

Indland

Endnu en haj er blevet fundet på cykelsti

Guldborgsund

Claus' unikke 'Nik & Jay'-lastbil: De hjalp ham gennem den store sorg

112

Umulig at overse: Ung mand foretog farlig overhaling

112

Alvorlig soloulykke: Mistede herredømmet og endte på sygehuset

Guldborgsund

Runder milepæl: Nu er den sat

Indland

Saba efter dansk Eurovision-exit: Jeg er lettet og skuffet

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Enormt millionprojekt kan fylde 106 OL-bassiner med sand

Vejret

Weekendens bedste vejr ventes søndag for hele landet

Indland

Venstre vil bruge EU-midler på kystsikring

Sport

Kems kamp: - Jeg har masser af tilbud liggende

Guldborgsund

Kirsten og Pers stakit-kamp: Nu har politiet afhørt dem

Sport

Nederlag til reservespækket Esbjerg-hold: - Ikke bekymrende

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver