Annonce
Sport

Uheldig irer modtog racistiske trusler efter Danmark-sejr

Cyrus Christie sendte bolden i eget net, da Irland tabte 1-5 til Danmark i den afgørende playoffkamp i VM-kvalifikationen. Efterfølgende har han modtaget racistiske kommentarer på internettet. Foto: /ritzau/AP/Nigel French/arkiv

Cyrus Christie har modtaget racistiske beskeder efter Irlands 1-5-nederlag til Danmark i VM-kvalifikationen.

Den irske fodboldspiller Cyrus Christie har været udsat for racisme og trusler, efter at han spillede en uheldig rolle i Irlands 1-5-nederlag til Danmark i de to landes afgørende playoffopgør i VM-kvalifikationen.

Cyrus Christie sendte bolden i eget net efter knap en halv times spil i andet opgør mellem Irland og Danmark.

Det betød en dansk udligning til 1-1, og selv om målet officielt blev tilskrevet danske Andreas Christensen, så har Cyrus Christie siden da modtaget en række ubehagelige beskeder på internettet.

Det skriver forsvarsspilleren i et opslag på Instagram. Hans opslag er efterfølgende blevet delt af Det Irske Fodboldforbund.

- Der har været en række racistiske kommentarer, som jeg er blevet opmærksom på efter VM-kvalifikationen, skriver Cyrus Christie.

- Kommentarerne repræsenterer ikke alle fodboldtilhængere. Vi er alle meget kede af ikke at nå VM-slutrunden, og vi har det lige så hårdt som alle andre, lyder det fra Middlesbrough-spilleren.

Ifølge nyhedsbureauet AFP så har beskederne inkluderet trusler om lynchning og en opfordring til at "spille for Jamaica" i stedet for Irland.

- Det er ekstremt trist, at racisme stadig er en del af spillet, som vi alle nyder og elsker. Jeg mener, at vi bør stå sammen imod disse personer, der ikke hører til i fodbold eller nogen anden sport, skriver Cyrus Christie.

I opslaget skriver den 25-årige forsvarsspiller, at han særligt har modtaget beskeder i løbet af den seneste uge - efter kampen mod Danmark. Inden da var der dog også eksempler på racistiske beskeder, tilføjer han.

Det Irske Fodboldforbund har anmeldt episoden til irske myndigheder.

Cyrus Christie er født i England, men har valgt at spille for Irland, hvor hans bedstemor kommer fra. Han har spillet 17 landskampe.

  • Danmark skal spille play-off mod Irland
    Cyrus Christie sendte bolden i eget net, da Irland tabte 1-5 til Danmark i den afgørende playoffkamp i VM-kvalifikationen. Efterfølgende har han modtaget racistiske kommentarer på internettet. Foto: /ritzau/AP/Nigel French/arkiv
Annonce
Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Annonce
Annonce
Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar