Annonce
Sport

Underdog vinder stort hesteløb efter historisk diskvalificering

Country House med nummer 20 med jockey Flavien Prat vinder den 145. udgave af Kentucky Derby på Churchill Downs 4. maj 2019 i Louisville, Kentucky. Maximum Security med nummer 7 kom først, men blev diskvalificeret. Foto: Jamie Squire/Ritzau Scanpix

Favoritten Maximum Security blev disket, og så kunne Country House tage sejren i traditionelt hestevæddeløb.

Underdog Country House vinder sensationel det verdenskendte hestevæddeløb Kentucky Derby efter en historisk diskvalificering af favoritten.

De over 150.000 tilskuere på væddeløbsbanen Churchill Downs i Louisville, Kentucky, jublede, da det traditionelle løbs forhåndsfavorit, hesten Maximum Security, på en regnfuld og mudret bane krydsede målstregen først.

Efter 20 dramatiske minutter meddelte løbets jury dog, at Maximum Security blev diskvalificeret, og dermed gik sejren til løbets andenplads, hesten Country House. Det skriver flere udenlandske medier, herunder Daily Mail og CNN.

Juryen vurderede, at Maximum Security havde generet andre heste på banen, da hesten skiftede bane i sidste sving før opløbsstrækningen.

Det er første gang nogensinde i løbets 145-årige historie, at en vinder af Derbyet bliver diskvalificeret for en fejl på banen.

I 1968 blev vinderhesten, Dancer's Image, fjernet på grund af en positiv dopingtest.

Country House var spået til at komme i mål som en af de sidste af de 19 heste, der stillede til start.

Havde man spillet 100 kroner på en sejr til Country House, ville man have fået 6500 kroner igen.

Sejren er den anden største overraskelse nogensinde i løbets historie målt på odds.

Det er Country Houses 65-årige træners, Bill Mott, første Derby-sejr i karrieren.

- Det føles rigtig godt. Det er en mærkelig måde at vinde på, og vi må bevise os selv i fremtiden, siger han efter sejren til Daily Mail.

- Jeg ved, at det var en svær beslutning for juryen, og jeg er glad for, at jeg ikke var i deres sko, siger Bill Mott til CNN.

Country Houses jockey, Flavien Prat, var ellevild efter sejren.

- Jeg er tom for ord, siger han til Daily Mail.

Vinderne kan nu glæde sig over at være 1,86 millioner dollar rigere - svarende til 12,4 millioner kroner.

  • Kentucky Derby
    Country House med nummer 20 med jockey Flavien Prat vinder den 145. udgave af Kentucky Derby på Churchill Downs 4. maj 2019 i Louisville, Kentucky. Maximum Security med nummer 7 kom først, men blev diskvalificeret. Foto: Jamie Squire/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH leverer storslået mirakel - Tvinger Odense ud i ny semifinale

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Snød ansatte for millioner i løn: Nu slettes data, der kan afsløre lønfusk

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Annonce
Annonce
Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud