Annonce
Sport

Ustyrlige ishockeymænd banker briter og sætter VM-rekord

Det danske ishockeylandshold gav store, historiske klø til Storbritannien tirsdag ved VM i Slovakiet. Foto: David W Cerny/Reuters

Danmark vandt hele 9-0 over Storbritannien og sørgede for den hidtil største danske sejr ved et A-VM.

Hvis der var nogen tvivl om det danske ishockeylandsholds overlevelse i det bedste VM-selskab, kan den snak forstumme nu.

Danmark gennembankede ganske enkelt Storbritanniens oprykkerhold med 9-0 i det, der er den hidtil største danske sejr i 17 VM-turneringer på højeste niveau.

De danske spillere understregede klasseforskellen mellem en etableret A-nation og et land, der for to år siden befandt sig i tredje lag i VM-hierarkiet.

Der er grund til at rose danskerne for den indstilling og det engagement, de kom på isen med. Kampen var reelt afgjort efter blot 12 minutter, da Morten Poulsen scorede til 3-0, og briterne blev skilt ad efter alle kunstens regler.

Med sejren har Danmark fem point efter de første tre kampe, men de kommende opgaver mod Finland, USA, Canada og de slovakiske værter bliver af en helt anden sværhedsgrad.

Derfor kan det vise sig af afgørende betydning, at Danmark med fire scoringer i overtal endelig fik gang i det powerplay, som har været under lup på taktikmøderne efter de to første kampe.

Det blev hjulpet i gang af to britiske udvisninger med kort mellemrum, der bragte det danske hold to mand i overtal, og Jesper Jensen kunne score det vigtige 1-0-mål efter ni minutters spil.

På forhånd havde landstræner Heinz Ehlers omtalt den britiske defensiv med respekt, men briterne nåede ikke at frustrere danskerne, før det var for sent.

Kort efter Jensens åbningsmål sørgede Mathias Bau med en fin 2-0-scoring for, at også den anden danske powerplay-opstilling fik en succesoplevelse.

At spillerne efter Poulsens 3-0-mål forfaldt til lidt for meget show og solokørsel i resten af første periode, er kun en skønhedsplet, for alvoren indfandt sig igen straks efter første pause.

Der var blot spillet et minut, da Phillip Bruggisser svingede øksen og scorede karrierens første VM-mål med et af sine velkendte, modbydelige slagskud.

Så var tonen slået an, og inden der var spillet fem minutter havde Lars Eller og Nicklas Jensen øget til 6-0 med hver deres træffer i overtal.

6-0 var cifrene, da Danmark ydmygede Slovakiet i 2010, hvilket hidtil har stået som den danske rekordsejr. Men inden anden periode var overstået, var den milepæl skudt i stykker.

Nicklas Jensen og Morten Poulsen øgede til 8-0, og så kunne Ehlers lade Peter Regin hvile sig i den sidste tredjedel. Kaptajnen fik allerede i første periode et slag på benet, men skaden skulle ikke være alvorlig.

I forvejen måtte det danske hold se bort fra en sygdomsramt Stefan Lassen, men Matias Lassen afløste kompetent, og briterne blev aldrig den store trussel.

Morten Poulsen blev hattrickskytte, da han øgede til 9-0 otte minutter inde i tredje periode, og da det hele var forbi, kunne den lille koloni af danske fans hylde spillerne for en mindeværdig eftermiddag.

Nu har danskerne en fridag, inden et velspillende finsk landshold venter torsdag aften.

  • Ice Hockey World Championships - Group A - Great Britain v Denmark
    Det danske ishockeylandshold gav store, historiske klø til Storbritannien tirsdag ved VM i Slovakiet. Foto: David W Cerny/Reuters
Annonce
Sport

NFH leverer storslået mirakel - Tvinger Odense ud i ny semifinale

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Annonce
Annonce
Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud