Annonce
Sport

Vejle lammetæver Helsingør i drømmestart på ny sæson

Vejle sluttede godt af i sidste sæson trods nedrykning fra Superligaen og åbnede sin tilværelse i 1. division med en 6-0-sejr hos Helsingør (Arkivfoto). Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Tre debutanter kom på tavlen, da Vejle slog Helsingør med 6-0 på udebane i første runde i 1. division.

Nedrykkede Vejle Boldklub fik lørdag en optimal start på tilværelsen i 1. division med en 6-0-sejr hos FC Helsingør.

Den rutinerede tyske angriber Richard Sukuta-Pasu og kantspilleren Kristian Kirkegaard, der begge debuterede for Vejle, leverede hver to scoringer.

Også 17-årige Oliver Amby debuterede og kom på tavlen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Helsingør spillede i sidste sæson længe med om oprykning til Superligaen, men mistede totalt pusten i løbet af foråret. Og selvtilliden strålede heller ikke lige frem ud af holdet lørdag.

Spillemæssigt var Morten Eskesens tropper ganske fint med i meget af opgøret, men Vejle var kynisk og udnyttede effektivt sine muligheder.

Efter et kvarter modtog Richard Sukuta-Pasu bolden med ryggen til mål på kanten af feltet, vendte rundt og flugtede formidabelt bolden ind bag hjemmeholdets keeper, Stan van Bladeren. Et flot og tidligt bud på årets mål i rækken.

Ti minutter senere blev det 2-0. Midtbanespilleren Mouhamadou Drammeh erobrede bolden efter en opspilsfejl og tillod Kristian Kirkegaard at score sit første mål i VB-trøjen.

Helsingør kom optimistisk ud til anden halvleg og havde et par gode muligheder, men efter en times spil fik holdet endnu en kold spand vand i hovedet.

Sukuta-Pasu fandt flot Dimitrios Emmanouilidis, og grækerens kølige træffer sørgede samtidigt for, at alle udeholdets tre angribere kom på tavlen.

Kirkegaard fordoblede kort efter sin total, og det samme gjorde Sukuta-Pasu på et straffespark, inden den indskiftede teenager Oliver Amby fuldendte ydmygelsen med et afrettet hug fra distancen.

Vejle holder med sejren pointmæssigt trit med ligeledes nedrykkede Sønderjyske, som fredag slog Fremad Amager 2-1, samt Vendsyssel FF som bankede oprykkeren Hillerød med 5-1.

Tidligere lørdag tog også Vejles lokalrivaler Fredericia hul på sæsonen.

Debutanten Nicklas Røjkjær og Alexander Jensen gav holdet en 2-0-føring, men på to scoringer inden for få minutter i anden halvleg sikrede hjemmeholdet Nykøbing FC sig 2-2.

/ritzau/

  • Superliga, Playoff
    Vejle sluttede godt af i sidste sæson trods nedrykning fra Superligaen og åbnede sin tilværelse i 1. division med en 6-0-sejr hos Helsingør (Arkivfoto). Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem