Annonce
Sport

Axelsen taber til kineser efter Antonsens åbningssejr

Anders Antonsen havde tabt sine to foregående møder med Li Shifeng, men tredje gang var lykkens gang for danskeren. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Anders Antonsen slog den forsvarende All England-mester, Li Shifeng, før Viktor Axelsen tabte i sæsonfinalen.

Anders Antonsen tog onsdag en stor skalp i sin første gruppekamp ved BWF World Tour Finals i kinesiske Hangzhou.

21-18, 21-12 vandt den 26-årige dansker over hjemmebanehelten Li Shifeng efter en meget overbevisende indsats.

Li Shifeng, der er forsvarende All England-mester, startede sløvt og ved 8-15 syntes første sæt afgjort, inden kineseren vågnede lidt op. Det var dog for sent mod en meget veloplagt og teknisk stærkt spillende Antonsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Enhver tro på kinesisk sejr forsvandt langsomt i andet sæt, da Antonsen fortsatte med at dominere i alle facetter, og det satte sit præg på hallen i Hangzhou, der var præget af småsnak snarere end opbakning og jubelråb.

Med sejren står Antonsen med gode kort på hånden i forhold til at blive en af de to spillere fra gruppen, der går videre til semifinalerne.

Indonesiske Jonatan Christie og den regerende verdensmester, indiske Kunlavut Vitidsarn, venter i Antonsens næste kampe henholdsvis torsdag og fredag.

Senere onsdag tabte verdensetteren Viktor Axelsen i den anden gruppe sin åbningskamp til den anden kinesiske repræsentant i herresingle, Shi Yuqi, med cifrene 19-21, 19-21.

Axelsen spillede på den "dårlige" side af banen i første sæt, og han var også konstant på hælene. Ved 13-13 var han for første gang i kontakt med kineseren, men trods et øget tempo gav for mange fejl fordelen tilbage til Shi Yuqi.

En stålsat Axelsen tog fem bolde i træk og udlignede til 19-19, men tabte alligevel sættet, efter at han slog en bold ud og fik sætbolden i hovedet.

I andet sæt begyndte Axelsen bedre og var i front med 3-0 og senere 12-10. Kineseren fik dog momentum ved at vinde seks bolde i træk og veksle 13-14 til 19-14.

Shi Yuqi spillede sig til tre matchbolde ved 20-17, dansken afværgede de første to, men tabte så på en kinesisk smash.

De to øvrige spillere i Axelsens gruppe er verdenstoeren Kodai Naraoka og sidste års tabende finalist i sæsonfinalen, Anthony Ginting, der vandt deres indbyrdes opgør med 10-21, 21-10, 21-18.

Tidligere onsdag åbnede den tredje og sidste danske repræsentant, herredoublen med Kim Astrup og Anders Skaarup, med en flot sejr i tre sæt over verdensmestrene Kang Min Hyuk og Seo Seung Jae fra Sydkorea.

/ritzau/

  • BWF World Championship
    Anders Antonsen havde tabt sine to foregående møder med Li Shifeng, men tredje gang var lykkens gang for danskeren. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder