Annonce
Sport

Venstrebenet fra Struer er tæt på den ypperste NFL-hæder

Morten Andersen (med nummer fem) er på plads ved en kamp i 2007 mellem Atlanta Falcons og Carolina Panthers. Måske får danskeren i år en optagelse i NFL's Hall of Fame. Foto: AP/Curtis Compton

Danske Morten Andersen er igen med blandt finalisterne til at blive optaget i NFL's Hall of Fame.

For fjerde år i træk er danske Morten Andersen helt med fremme, når der skal optages NFL-legender i amerikansk fodbolds Hall of Fame.

Det offentliggør NFL i et tweet natten til onsdag, hvor 15 finalister fra NFL's moderne æra bliver offentliggjort en efter en.

Hall of Fame er et æresgalleri over de mest indflydelsesrige og dygtige personer i NFL's historie.

Morten Andersen har stadig rekorden for flest scorede point i NFL nogensinde, og han bliver af eksperter spået gode chancer for at nå den ypperste ære i år.

Danskeren er i dag 56 år gammel. Han blev født i København, men han voksede op i Struer, mens han spillede den klassiske udgave af fodbold.

Første gang Andersen sparkede til den ovale fodbold var på Ben Davis High School i delstaten Indianapolis.

Selv om Morten Andersen ikke var vokset op med amerikansk fodbold, var hans talent uomtvisteligt, og efter kun en enkelt sæson i high school blev han optaget på det i NFL-kredse prestigefyldte Michigan State University.

Rygtet om det danske venstreben spredte sig hurtigt, og Andersen tog det sidste skridt mod NFL i 1982, hvor han blev hentet til New Orleans.

På sit allerførste spark for et NFL-hold forvred han sin ankel, og det kostede ham en halv sæson på sidelinjen hos New Orleans Saints.

Men uheld som ovennævnte var der ikke mange af i resten af Andersens karriere. Han scorede 2544 point i løbet af 25 år og har desuden både rekorden for flest kampe og flest field goals i historien.

NFL optager hvert år mellem fire og otte personer i den eksklusive kreds.

I år var 94 spillere fra den moderne æra i første omgang nomineret.

Morten Andersen er blandt andre oppe imod running back LaDainian Tomlinson, der blev valgt som NFL's mest værdifulde spiller (MVP) i 2006.

Andre prominente navne tæller quarterback Kurt Warner og wide receiver Terrel Owens.

Andersen nåede at spille for New Orleans Saints, Atlanta Falcons, New York Giants, Kansas City Chiefs og Minnesota Vikings i NFL.

Hvem der bliver optaget i NFL's Hall of Fame bliver afgjort dagen inden Super Bowl, som i år er 5. februar.

  • Morten Andersen er igen tæt på den største hæder i NFL
    Morten Andersen (med nummer fem) er på plads ved en kamp i 2007 mellem Atlanta Falcons og Carolina Panthers. Måske får danskeren i år en optagelse i NFL's Hall of Fame. Foto: AP/Curtis Compton
Annonce
Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Annonce
Annonce
Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar