Annonce
Sport

Vi skal op på den store klinge

Alexander Nielsen har længe været ukampdygtig grundet skade og operation, men nu er han omsider tilbage på banen for Team Sydhavsøerne. Foto: Anders Knudsen

TSØ klar til kamp lørdag eftermiddag.

MARIBO Team Sydhavsøerne fik det bedst tænkelige resultat i årets første kamp i 1. division med mandagens 26-23-sejr i minitopopgøret mod HC Midtjylland. Denne sejr skal følges op med en ny gevinst i eftermiddag mod Otterup.

Det er i alt fald ambitionen hos såvel trænerteamet som spillerne, der er ubesejret i de seneste fire kampe, der har kastet seks point af sig, hvilket er stærkt medvirkende til en øjeblikkelig tredjeplads i tabellen.

Såfremt placeringen, som er ensbetydende med kvalifikationskampe til Håndboldligaen, fastholdes sæsonen ud, skal et hold som Otterup besejres.

Men cheftræner Ian Marko Fog er bevidst om, at Otterup kan være en ubehagelig modstander. Det viste fynboerne i parternes første møde i denne sæson, hvor Otterup tilbage i september vandt 33-28.

- Vi lavede en dårlig forsvarspræstation og havde problemer i offensiven over for Otterups 5:1-forsvar, erindrer Ian Marko Fog, som har opskriften klar:

- Vi skal dels stå bedre i forsvaret, så vi kan få løbet nogle kontraer, dels skal vi sætte gode angreb op, så vi får minimeret deres kontrascoringer.

Klippetro

Ian Marko Fog har en klippetro på, at det er muligt at lave et godt resultat. Han bygger optimismen på, at han har fået flere af de skadede spillere tilbage, hvilket har skabt et bedre træningsmiljø. Kun Frederik Sørensen, der døjer med en skade i lysken, og langtidsskadede Kristian Lund Vukman mangler i dagens opgør.

- Men vi skal op på den store klinge og ramme samme niveau som mod HC Midtjylland eller allerhelst gøre det lidt bedre, for Otterup bliver en stor mundfuld. Og de er fyldt med optimisme efter sejre i deres seneste tre kampe, påpeger Ian Marko Fog.

Men vi skal godt fem uger tilbage for at finde Otterups seneste sejr, hvor fynboerne imponerede ved at vinde 32-30 ude mod Ajax.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lagt ned af corona

Af samme årsag er Otterups cheftræner Daniel "Ludo" Nielsen spændt på, hvordan skarpheden ser ud i eftermiddag.

- Men jeg er positiv. Det har set rigtig fint ud til træningen, fastslår han.

Og han kan glæde sig over at råde over en intakt trup. Alle har rejst sig efter coronaen, som lagde næsten hele førsteholdet ned inden jul.

- 14 spillere, trænere og ledere blev ramt af corona efter Ajax-kampen i begyndelsen af december, siger Daniel "Ludo" Nielsen, som er i gang med sin sidste sæson som cheftræner i Otterup.

Kampen i Maribo-Hallen vil blive spillet uden tilskuere, men der er mulighed for at følge kampen på Radio SydhavsØerne eller på Team Sydhavsøernes facebook-side, hvor kampen streames fra klokken 16.

  • Alexander Nielsen har længe været ukampdygtig grundet skade og operation, men nu er han omsider tilbage på banen for Team Sydhavsøerne. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet