Annonce
Sport

Vil presse oprykningsfavoritterne

Team Sydhavsøerne Jonas Corneliussen er yderst tvivlsom til aftenens lokalbrag mod TMS Ringsted. Foto: Jan Knudsen

Team Sydhavsøerne håber på hjemmesejr i lokalopgøret mod TMS Ringsted.

MARIBO Det er det nærmeste, man kommer et lokalopgør i mændenes 1. division, når Team Sydhavsøerne i aften torsdag tager imod TMS Ringsted.

Et opgør hvor det altid har slået gnister, men også et møde hvor de midtsjællandske gæster har haft overhånden.

Især når kampene har udspillet sig i Maribo-Hallen, hvor TMS Ringsted aldrig har tabt til Team Sydhavsøerne. Eneste pointab var for to år siden, hvor en tæt kamp endte uafgjort.

Med til historien hører dog også, at TMS Ringsted i flere sæsoner har spillet i Håndboldligaen og derfor af gode grunde ikke har mødt Team Sydhavsøerne.

Nu er sjællænderne tilbage i 1. division efter et enkelt år i Håndboldligaen, hvor de røg ud fra en sidsteplads, men nu fremstår som den hedeste oprykningskandidat til at vende tilbage i det fornemme selskab.

TMS favoritter

Profilerne Nicolaj Nørager og den tidligere Sydhavsspiller Michael Riis befinder sig stadig i Ringsted, og så har man fået tilgang af keeper Frank Mikkelsen, der i seneste sæson var et mål fra at blive dansk mester med GOG.

- De har otte rigtig dygtige spillere, der kan slå alle hold i rækken, men de viser svaghedstegn, når der skal skiftes ud i de sidste ti minutter af hver halvleg, og det skal vi forsøge at udnytte, siger Team Sydhavsøernes assisterende træner Nick Szwiec som optakt til opgøret i aften.

Nick Szwiec har set video af det opgør mod Otterup, som TMS Ringsted tabte med 29-31 forrige søndag, og luret nogle fiduser af.

- Otterup spillede syv mod seks hele kampen, og det formåede TMS Ringsted ikke at løse, beretter Nick Szwiec, der ikke vil afvise, at det taktiske træk kan komme i brug i aften.

Han leder med lys og lygte efter noget stabilitet i sit hold, der har tabt sæsonens to udekampe - men vundet senest på hjemmebane mod Ajax.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bundniveau for lavt

- Vores topniveau er højt, men vores bundniveau er ekstremt lavt, medgiver træneren, der har indstillet sig på, at det kan blive et scenarie, der vil forfølge holdet i denne sæson.

- Vi har rækkens bedste venstre back siddende udenfor, og det vil kunne mærkes på et hvert hold i 1. division, siger Nick Szwiec om den skadede Kristian Lund Vukman.

- Før han kommer i fulde omdrejninger, vil vores præstationer svinge fra gang til gang, siger træneren, der sætter sin lid til, at landsholdsspilleren Lauritz Reinholdt Legér spiller op til det, han viste, sidst holdet spillede hjemme i Maribo-Hallen, hvor han scorede otte gange mod Ajax.

- Men Lauritz er ung, så det kan vi ikke forvente af ham hver eneste gang, lyder det fra Nick Szwiec.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Corneliussen tvivlsom

Jonas Corneliussen spillede ikke i den seneste kamp mod Odder på grund af problemer med en tå, og han er også yderst tvivlsom til aftenens kamp, mens Kristian Lund Vukman, på trods af en sin skulderskade, ventes brugt i forsvaret i en 5:1-formation.

Der er kampstart kl. 20:00 i Maribo-Hallen.

  • Team Sydhavsøerne Jonas Corneliussen er yderst tvivlsom til aftenens lokalbrag mod TMS Ringsted. Foto: Jan Knudsen
Annonce
Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Annonce
Annonce
Dølle

Dølle-formandens råd: Sådan undgår du kø-kaos

112

Det lokale politi får nyt våben: Se det her

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland-Falster

Refa-formand forarget: - Hvordan pokker kan de drive en virksomhed på den måde?

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Lolland

Vil afværge lokal katastrofe: - Der er et kæmpe arbejde foran os

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Politik

Lollik bliver spidskandidat

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt