Annonce
Sport

Vingegaard kører sig til andenplads i Baskerlandet Rundt

Primoz Roglic indledte Baskerlandet Rundt med at vinde første etape. (Arkivfoto) Foto: H.bilbao/Ritzau Scanpix

Primoz Roglic tog den samlede sejr i Baskerlandet Rundt efter amerikansk nedtur. Jonas Vingegaard blev toer.

Baskerlandet Rundt endte lørdag i en stor Jumbo-Visma-triumf.

Primoz Roglic endte således med at tage den samlede sejr i World Tour-cykelløbet, samtidig med at slovenerens danske holdkammerat, Jonas Vingegaard, blev nummer to i klassementet.

Amerikanske Brandon McNulty (UAE) startede ellers dagen i førertrøjen, men gik ned undervejs.

David Gaudu vandt etapen, der var løbets sjette og sidste, og som bød på flere store stigninger.

Jonas Vingegaard var nummer tre i klassementet, inden det gik løs lørdag, men danskeren udnyttede altså McNultys nedtur til hoppe et skridt længere op.

Vingegaard sad det meste af dagen i en forfølgergruppe, der jagtede holdkammeraten Roglic i front, og danskeren skulle derfor bare følge med de andre, hvilket han gjorde på imponerende vis.

24-årige Vingegaard sluttede 52 sekunder efter Roglic, men endte som vinder af løbets ungdomstrøje, 15 sekunder foran Tadej Pogacar.

Kampen om den samlede sejr blev åbnet efter dagens anden store stigning, Elosua-Gorla.

På vej ned satte Astana trumf på. Brandon NcNulty i førertrøjen og flere af hans UAE-holdkammerater blev fanget på det forkerte ben, og der opstod et hul.

Foran sad førsteudfordreren Primoz Roglic samt flere andre prominente navne.

Tadej Pogacar, Marc Hirschi med flere kæmpede for at lukke hullet, men allerede ved foden af næste bjerg, Krabelin-stigningen, havde Roglic hentet nok tid til at overtage føringen i det virtuelle klassement.

Jonas Vingegaard sad i McNulty-gruppen og kunne derfor blot se til, mens UAE forsøgte at hente danskerens slovenske kaptajn oppe foran.

Men Pogacar, der trak gruppen, kørte tilsyneladende for hurtigt, for McNulty måtte slippe cirka midtvejs oppe ad bjerget på et stejlt stykke. Imens blev Roglics føring større og større.

McNulty havde ikke ret meget tilbage at skyde med og sakkede længere og længere bagud. Efterhånden lignede Tadej Pogacar det bedste bud på én, der kunne fratage Roglic den samlede sejr.

Men modsat i Tour de France sidste år formåede sidstnævnte at holde fast. Pogacar, der både skulle indhente Roglic og køre fra ham, var aldrig i nærheden af at true landsmandens føring.

Den samlede sejr var tilsyneladende nok for Roglic. Han kom til mål på toppen af Usartza-stigningen med David Gaudu, men havde tydeligvis ingen intentioner om at køre om etapesejren, som franskmanden derfor tog.

Lidt efter kom Jonas Vingegaard efter flot kørsel i mål med Alejandro Valverde, Adam Yates og Tadej Pogacar.

Dermed endte det altså med en andenplads til danskeren og Jumbo-Visma på podiets øverste to trin.

  • Bilbao will host the start of the Itzulia 2021, the Tour of the Basque Country
    Primoz Roglic indledte Baskerlandet Rundt med at vinde første etape. (Arkivfoto) Foto: H.bilbao/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet