Franske Nicolas Mahut frygter, at gentagelsen af verdens længste tenniskamp skal spilles på samme bane.
Kampen tog 11 timer og fem minutter og kostede ham en tre måneder lang depression.
Nu kan tennisspilleren Nicolas Mahut se frem til at møde den samme modstander i dette års Wimbledon, som han lærte særdeles godt at kende under den samme turnering sidste år.
Tirsdag skal han nemlig op mod sin bane- og overmand i verdens længste tenniskamp, og det er ikke uden frygt, at Nicolas Mahut ser på gensynet.
For der er mulighed for, at kampen skal spilles på den selvsamme bane 18 som sidste år. En bane, der bringer kedelige minder frem hos franskmanden.
- Jeg håber, at arrangørerne vil forsøge at undgå den situation. Men hvis jeg bliver nødt til at vende tilbage til banen, så ved jeg ikke rigtigt. Det vil føles mærkeligt, for det vil være umuligt for mig ikke at tænke på sidste års kamp, siger Mahut.
Han tabte kampen efter utrolige 183 partier med sætcifrene 4-6, 6-3, 7-6, 6-7 og 68-70. Et nederlag, der sendte Mahut ud i en depression.
I perioden efter kampen sortnede for hans øjne. Han fik et sammenbrud og var ved at miste hukommelsen.
Men trods problemerne har rekordkampen også bragt positive ting med sig for Mahut. Den vanvittige oplevelse har nemlig ført til et venskab med modstanderen John Isner.
- Vi skriver til hinanden og sender beskeder. Vi følger hinandens resultater, og hvis mit engelsk var lidt bedre, ville vi have større muligheder for at lære hinanden bedre at kende, siger Mahut.
Alle minderne, som kampen har ført med sig, blev vækket til live, da Mahut fulgte Wimbledon-lodtrækningen i fredags. Franskmanden fortæller om den bizarre oplevelse.
- Jeg fulgte lodtrækningen på min computer. Da mit navn blev trukket ud, gik skærmen i sort. Jeg sad i omklædningsrummet, da der blev råbt et højt "neeeeeeeeeej". Ingen kunne fatte det.
- Jeg troede ikke på det, da de sagde, at jeg havde trukket John, fortæller Mahut.
/ritzau/