6-1, 6-0.
Alle bekymringer om en vanskelig kamp blev gjort til skamme, da Caroline Wozniacki vandt sin kamp med de overlegne cifre i 2. runde ved Australian Open i tennis over Vania King fra USA.
Den lille amerikaner, som voldte Wozniacki store problemer sidste gang de mødtes, var denne gang chanceløs.
Med mange smukke baghåndsvindere styrede den førsteseedede danske verdens-etter begivenhederne fra start til slut.
Caroline Wozniacki indledte med at bryde Vania Kings serv i allerførste parti og så sig siden ikke tilbage.
Det gjorde dog opgaven lidt lettere for danskeren, at King servede svagt i hele matchen og blandt anden blev noteret for hele fem dobbeltfejl.
/ritzau/