Annonce
Sport

Wozniacki: Juniorsejr over kommende modstander var springbræt

Sejren over Magdalena Rybarikova i Wimbledon-finalen for juniorer i 2006 var vigtig for det danske tennis-es.

Der var high fives, smil på læberne og tid til autografer, da Caroline Wozniacki lørdag formiddag australsk tid mødte op til knap 40 minutters træning på bane 17 i Melbourne Park.

Efter sejren over Kiki Bertens i tredje runde af Australian Open er humøret i Wozniacki-lejren højt, selv om det ikke er blevet til mange timers søvn.

- Jeg har sovet ok, men jeg regner med at tage en lur, når jeg kommer tilbage, siger Wozniacki.

I fjerde runde af årets første grand slam-turnering venter den 19.-seedede slovak Magdalena Rybarikova, som Caroline Wozniacki har et helt særligt forhold til.

I 2006 stod de to over for hinanden i finalen ved Wimbledon for juniorer, hvor det blev til en sejr i tre sæt til Wozniacki.

Den 27-årige dansker husker, hvordan sejren blev et afsæt til seniorrækken.

- Det var en stor sejr for mig. Det var vigtigt for mig på det tidspunkt, og det var et godt springbræt til at rykke videre til seniorrækken, siger Wozniacki.

- Det gjorde, at der pludselig var flere øjne rettet mod mig, og folk lagde pludselig mere mærke til mig. Det hjalp mig med at komme i gang som senior, da jeg automatisk fik et par wildcards som topspiller i juniorrækken.

Det er efterhånden mere end tre år siden, de to spillere sidst mødtes. Seneste møde var i første runde af US Open i 2014, hvor slovakken måtte trække sig med en skade i tredje sæt.

I fire seniorkampe står der 3-1 til danskeren, der forventer en hård kamp mod den 29-årige slovak.

- Hun har spillet godt på det seneste. Hun har en god serv og en god forhånd, men hun skal ud og røre sig, siger Wozniacki om taktikken for den kommende kamp.

Lørdagens træning blev brugt på at øve returneringer. Netop returneringerne var en af nøglerne til sejren over Kiki Bertens i tredje runde, og det bliver igen en vigtig del af spillet mod Magdalena Rybarikova.

- Jeg skal ind og returnere godt og få mange bolde tilbage i hendes serv. Samtidig er det vigtigt, at jeg selv server godt, så jeg kan holde presset på hende, siger Caroline Wozniacki.

Annonce
Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem