Caroline Wozniacki levede op til favoritværdigheden, da hun i to hurtige sæt sendte Arantxa Rus fra Holland ud af US open.
6-2, 6-0 lød cifrene efter matchen i 2. runde af Grand Slam turneringen i New York natten til fredag, dansk tid.
Kun i de første par partier formåede den 21-årige, 82. seedede hollænder at byde den førsteseedede danske en smule trods.
Men efter at Wozniacki havde brudt hollænderens serv til 4-2 i første sæt snuppede danskeren yderligere otte partier i træk mod den stadig mere modløse Rus.
/ritzau/