Annonce
Sport

Zlatan Ibrahimovic er ramt af coronavirus

Zlatan Ibrahimovic må se sit holds Europa League-kvalifikationskamp fra sin egen stue i hjemmekarantæne efter at have afleveret en positiv coronatest. (Arkivfoto) Foto: Miguel Medina/Ritzau Scanpix

Den svenske stjernespiller er testet positiv og går dermed glip af Milans EL-kamp mod Bodø/Glimt.

Simon Kjær og AC Milan må undvære den svenske stjerneangriber Zlatan Ibrahimovic, når italienerne torsdag aften tager imod den norske danskerklub Bodø/Glimt i Europa League-kvalifikationen.

Ibrahimovic er testet positiv for coronavirus, bekræfter hans italienske klub, AC Milan, på sin hjemmeside torsdag.

- Klubben har informeret alle relevante myndigheder, og spilleren blev straks sendt i hjemmekarantæne, skriver klubben.

Klubben angiver ikke noget om svenskerens tilstand, men på Twitter skriver Zlatan Ibrahimovic selv:

- Jeg afleverede en negativ test for covid-19 i går og en positiv i dag. Ingen symptomer overhovedet, skriver han, inden han på vanlig Ibrahimovic-maner skruer op for kækheden.

- Covid-19 havde modet til at udfordre mig. Dårlig idé, skriver den karismatiske angriber.

Det var den obligatoriske test forud for kampen, som afslørede smitten hos den 38-årige svensker.

Alle øvrige spillere og ledere afleverede negative test ifølge Milan, hvorfor kampen kan gennemføres som planlagt.

Svenskeren kan have fået coronavirusset fra holdkammeraten Leo Durate, som onsdag afleverede en positiv coronatest og blev sendt hjem.

Kampen torsdag aften i Milano er i tredje runde af Europa League-kvalifikationen.

Vinder Milan kampen, er man klar til playoffrunden, som er sidste skridt inden gruppespillet.

Det norske tophold Bodø/Glimt har danskerne Kasper Junker og Philip Zinckernagel i truppen, hvoraf især sidstnævnte er i storform for tiden i Eliteserien.

Milan må fortsat påtage sig favoritværdigheden i kampen, men trods sin fremskredne alder er Zlatan Ibrahimovic stadig holdets største profil.

Han er også kommet godt fra land i denne sæson, hvor han har scoret tre mål i to kampe.

I sidste sæson bød den lange svensker ind med 10 mål i 18 Serie A-kampe for Milano-klubben, der blev nummer seks i ligaen.

Den placering gav Milan en plads i anden runde af Europa League-kvalifikationen, hvor man vandt 2-0 over irske Shamrock Rovers for at blive klar til mødet med Bodø/Glimt.

Ibrahimovic scorede ved den lejlighed et enkelt mål.

Læs Milan meddelelse
  • FBL-ITA-SERIEA-MILAN-BOLOGNE
    Zlatan Ibrahimovic må se sit holds Europa League-kvalifikationskamp fra sin egen stue i hjemmekarantæne efter at have afleveret en positiv coronatest. (Arkivfoto) Foto: Miguel Medina/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet