Annonce
Udland

603 kilometer i timen: Svævende japansk tog slår rekord

Toget, der kaldes Maglev, tirsdag i Tsuru, 80 kilometer vest for Tokyo. Foto: Katsuya Miyagawa/AP/POLFOTO

Magnet-teknologi skal forkorte rejsetid mellem japanske byer til mindre end en tredjedel.

At rejse med tog er hverdag for mange mennesker over hele verden.

I Japan arbejdes der konstant på at gøre transportformen hurtigere, og tirsdag satte ingeniører endnu en milepæl, da et tog i et forsøg nær bjerget Fuji nåede op på 603 kilometer i timen i næsten 11 sekunder, hvilket er ny verdensrekord.

Toget, der kaldes Maglev, satte den bemærkelsesværdige rekord mindre end en uge efter, at det kørte 590 kilometer i timen og slog en 12 år gammel rekord.

Et par hundrede entusiaster, der har fulgt højhastighedstoget i mange år, fik lejlighed til at overvære rekordforsøget.

- Det gav mig kuldegysninger. Jeg ønsker virkelig at komme ud at køre i det tog, fortalte en ældre kvinde japansk radio.

- Det er som om, jeg er blevet vidne til et nyt kapitel i historien, mente hun.

En journalist fra nyhedsbureauet AFP, der tidligere har prøvet rekordtoget, fortæller, at starten er lidt det samme, som når man letter med et fly, hvor man presses baglæns.

- Jo hurtigere toget kører, jo mere stabilt bliver det, siger Yasukazu Endo, der leder testcentret for maglev-togene.

Maglev står for "magnetic levitation" og hentyder til, at toget ikke rører skinnerne, når det kører, men drives frem af elektrisk ladede magneter svævende cirka 10 centimeter over banelegemet.

De japanske jernbaner, JR Central, har en målsætning om, at højhastighedstog inden 2027 skal kunne tilbagelægge den 286 kilometer strækning mellem hovedstaden Tokyo og Nagoya på bare 40 minutter.

Det svarer nogenlunde til afstanden mellem Skanderborg og København. En tur, der i dag tager knap tre timer med tog.

Endnu længere ude i fremtiden - i 2045 - er det tanken, at rejsen mellem Tokyo og Osaka skal kunne tilbagelægges på blot 67 minutter.

Men det er ikke gratis at være fremme i skoene inden for jernbanedrift. Alene strækningen til Nagoya vil koste Japan 100 milliarder dollar at bygge, da der skal bygges mange tunneler gennem bjerge.

Håbet er, at Japan kan tjene penge på at sælge magnet-teknologien til udlandet.

Premierminister Shinzo Abe er i denne uge i USA, hvor han vil agere sælger på vegne af de japanske statsbaner.

603 kilometer i timen: Svævende japansk tog slår rekord Foto: POLFOTO/AP
  • Toget, der kaldes Maglev, tirsdag i Tsuru, 80 kilometer vest for Tokyo. Foto: Katsuya Miyagawa/AP/POLFOTO
  • 603 kilometer i timen: Svævende japansk tog slår rekord Foto: POLFOTO/AP
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Maribo

Frygter kolde radiatorer: Umuligt at levere nok varme

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Guldborgsund

Legendarisk kromutter: - Jeg har absolut ingen planer om at stoppe

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle