Annonce
Udland

65 millioner mennesker er på flugt verden over

Flere end 65 millioner mennesker verden over er ifølge en ny rapport fra FN på flugt fra krig, vold og forfølgelse. Foto: Free/Colourbox

Antallet af mennesker på flugt fra krig, vold og forfølgelse steg sidste år med 300.000, viser ny FN-rapport.

Krig, vold og forfølgelse tvinger flere mennesker på flugt end nogensinde før, viser en ny rapport fra FN's flygtningeagentur UNHCR.

Rapporten viser, at der ved udgangen af 2016 var 65,6 millioner fordrevne over hele verden. Det er cirka 300.000 flere end året før.

- Ud fra enhver målestok er dette et uacceptabelt antal, siger FN's højkommissær for flygtninge Filippo Grandi i en pressemeddelelse.

65,6 millioner mennesker svarer til, at én ud af 113 mennesker i verden i dag er fordrevet - et antal, der overstiger befolkningstallet i verdens 21. mest folkerige land, Storbritannien.

Tallet omfatter tre grupper - flygtninge, internt fordrevne og asylansøgere.

Gruppen af flygtninge er med 22,5 millioner den højeste nogensinde.

Konflikten i Syrien er ifølge rapporten skyld i de fleste flygtninge. Men det største antal nye fordrevne i 2016 kom fra Sydsudan.

Her er sammenbruddet i fredsforhandlingerne i juli sidste år årsag til, at 739.900 mennesker var flygtet ved udgangen af året.

Et tal, der siden er steget til knap to millioner, fremgår det af rapporten.

- Det viser tydeligere end nogensinde før, at der er behov for solidaritet og fælles mål for at forebygge og løse konflikter og sammen sikre, at verdens flygtninge, internt fordrevne og asylansøgere modtager beskyttelse og hjælp, mens der arbejdes på at finde løsninger, siger Filippo Grandi.

Børn udgør ifølge rapporten halvdelen af verdens flygtninge.

Ifølge rapporten blev der sidste år modtaget 75.000 asylansøgninger fra børn, der rejste alene eller adskilt fra deres forældre.

Rapporten fra FN's flygtningeagentur udgives en gang om året.

  • Krig, soldat, konflikter, maskingevær
    Flere end 65 millioner mennesker verden over er ifølge en ny rapport fra FN på flugt fra krig, vold og forfølgelse. Foto: Free/Colourbox
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Gerts vilde døgn: - Det er 24 timer i helvede

Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Indland

86.000 danskere er afhængige

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

112

Fik slag i hovedet på marken

112

Hurtigt personale fik slukket brand