Annonce
Udland

78.000 vil forlade Jorden for altid og bo på Mars

Tusindvis af mennesker er villige til at sige farvel til hverdagen på kloden og i stedet slå sig ned som kolonister på den røde planet flere millioner af kilometer ude i universet.

Omkring 78.000 har sendt en ansøgning til folkene bag rumprojektet Mars One, siden der blev åbnet for tilmeldingerne for lidt over to uger siden. Det skriver NBC News.

Idéen bag Mars One er at sende fire mennesker til Mars i 2023 for at starte en permanent koloni - og flere skal så støde til i årene efter.

- Med 78.000 ansøgere på to uger ender det her med at blive det mest eftertragtede job i historien, siger hollænderen Bas Lansdorp, medstifter af Mars One, ifølge NBC News.

- Disse tal sender os godt på vej mod vores mål om en halv million ansøgere, tilføjer han.

Folkene bag Mars One forventer, at det vil koste omkring seks milliarder dollar at lande fire mennesker på den røde planet.

Regningen skal betales ved at dokumentere hele rejsen og koloniseringen af planeten via et reality tv-show, som skal sendes på globalt plan, skriver NBC News.

Ansøgningsfristen for Mars-missionen er 31. august. Alle fra hele verden kan deltage - det kræver blot en alder på 18 år, og at man sender en video på et minut til Mars One, hvor man forklarer motivationen for at flytte ud i universet.

Når ansøgningsvinduet lukker, vil folkene bag missionen udvælge 50-100 kandidater fra hver af de 300 regioner på kloden, som Mars One har udpeget. I 2015 vil feltet blive indsnævret til mellem 28 og 40 personer.

Herefter vil grupper af fire træne til Mars-rejsen i omkring syv år. Til slut vil en publikumsafstemning afgøre, hvilke fire mennesker der skal tage afsked med Jorden og bosætte sig på Mars.

Af de 78.000 ansøgere kommer lidt over 17.000 fra USA, omkring 10.000 fra Kina og cirka 3500 fra Storbritannien.

/ritzau/

Annonce
Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Annonce
Annonce
Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb