Annonce
Udland

84-årig højreekstremist tilstår angreb på moské i Frankrig

Franske politifolk ved en moské i Bayonne i det sydvestlige Frankrig, hvor to ældre mennesker blev såret af skud mandag, da en 84-årig mand forsøgte at sætte ild til bygningen. Foto: Gaizka Iroz/Ritzau Scanpix

Politiet har anholdt tidligere kandidat for Front National efter et skyderi i det sydvestlige Frankrig.

Fransk politi oplyser, at det har anholdt en 84-årig mand efter et skyderi i en moské i Bayonne, hvor to personer blev alvorligt såret.

Det rapporterer radiostationen France Bleu og franske politikilder.

- Der blev affyret fire skud, og to mænd på 74 år og 78 år blev hårdt såret og er bragt til et hospital. En 84-årig højreekstremist er anholdt, siger politiet.

Ifølge en pressemeddelelse fra myndighederne blev de to mænd på 74 og 78 år skudt, da de overraskede gerningsmanden, da han var i færd med at sætte ild til døren ind til moskéen.

Gerningsmanden satte derefter ild til en bil og forlod stedet. Han skal have efterladt gasflasker og en benzinkande på stedet.

Ifølge fransk politi blev den anholdte, Claude Sinké, kort tid efter pågrebet ved sit hjem i Saint-Martin-de-Seignanx i Landes.

Han har ifølge politiet tilstået, at han stod bag angrebet på moskéen.

Sinké var i 2015 kandidat for Marine le Pens højreparti Front National i et regionalt valg. Partiet har siden ændret navn til National Samling.

Le Pen var hurtigt ude med en fordømmelse af angrebet.

- Angrebet på Bayonne-moskéen er en ubeskrivelig handling, strider mod alle værdier i vores bevægelse. Sådanne forbrydelser må behandles med største alvor, skriver hun.

Præsident Emmanuel Macron kalder angrebet mod moskéen i Bayonne for modbydelig.

- Frankrig kommer aldrig til at tolerere had og intolerance, skriver præsidenten i et tweet mandag aften.

- Der vil blive gjort alt for at straffe gerningspersoner og beskytte vore muslimske landsmænd. Jeg forpligter mig til det, skriver præsidenten.

Frankrigs indenrigsminister, Christophe Castaner, tager også kraftigt afstand fra angrebet og giver udtryk for "solidaritet og støtte til det muslimske samfund".

  • FRANCE-MOSQUE-ATTACK
    Franske politifolk ved en moské i Bayonne i det sydvestlige Frankrig, hvor to ældre mennesker blev såret af skud mandag, da en 84-årig mand forsøgte at sætte ild til bygningen. Foto: Gaizka Iroz/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Bar røv til politiet: Der tænkte han sig ikke om

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Annonce
Annonce
Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud