Annonce
Udland

9/11-tiltalte nægtede at lytte til dommer

Oplæsning af anklagerne mod den hovedmistænkte bag 11. september-angrebene i USA, Khaled Sheikh Mohammed, fik en ujævn start, da der lørdag var forberedende retsmøde mod Mohammed og hans fire medtiltalte.

Da dommeren ved den særlige militærdomstol på den amerikanske Guantanamo-base i Cuba læste sigtelserne op, fjernede de tiltalte deres hovedtelefoner og nægtede at høre oversættelsen.

Khaled Sheikh Mohammed, som menes at have udtænkt terrorplottet for al-Qaeda, afviste at svare på spørgsmål fra dommeren om, hvorvidt han er tilfreds med sine advokater, både civile og militære.

- Jeg vil tro, at hr. Mohammed vil afvise at tale til retten. Han er dybt bekymret over retfærdigheden i retsprocessen, sagde hans civile advokat, David Nevin.

De fem mænd blev formelt sigtet for at have planlagt og udført det omfattende terrorangreb mod USA den 11. september 2001, hvor 2976 mennesker blev dræbt i New York, Washington og Shanksville i Pennsylvania.

De tiltalte var klædt i hvide dragter og placeret et stykke fra hinanden, men var ikke lagt i håndjern.

En af de medtiltalte, Walid bin Attash, blev fragtet ind i retssalen fastspændt til en stol, fordi han havde nægtet at møde op frivilligt. Dommeren gav lov til, at båndene kunne løsnes, efter Attash havde lovet at opføre sig ordentligt.

Hans civile advokat, Cheryl Borman, oplyste dommeren om, at den behandling, hendes klient havde været udsat for under sit årelange ophold i Guantanamo-lejren, havde indflydelse på hans evne til at deltage i retsprocessen.

- Disse mænd er blevet mishandlet, sagde Borman.

En anden medtiltalt, Ramzi Binalshibh, rejste sig op fra sin plads, knælede og gav sig til at bede under retsmødet. En række vagter i camouflagefarvede uniformer holdt øje med ham, men greb ikke ind.

Retsmødet er et af de sidste skridt, inden USA kan tage hul på det, der er blevet betegnet som "århundredets retssag". Det ventes tidligst at ske om et år.

Alle fem tiltalte risikerer dødsstraf, hvis de kendes skyldige.

/ritzau/Reuters

Annonce
Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder