Annonce
Udland

Abekopper mister status som global sundhedskrise

Her ses mpox-vacciner i et vaccinecenter i Paris. (Arkivfoto). Foto: Alain Jocard/Ritzau Scanpix
På verdensplan har der siden begyndelse af 2022 været 87.000 tilfælde af abekopper, som nu kaldes mpox.

Sygdommen abekopper, der nu af myndighederne kaldes mpox, er ikke længere en global sundhedskrise.

Det oplyser Verdenssundhedsorganisationen, WHO, torsdag. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det var i juli 2022, at abekopper blev erklæret en global sundhedskrise. Dermed har WHO fastholdt krisestatussen for sygdommen i knap et år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Betegnelsen global sundhedskrise har til formål at udløse en global og koordineret respons og give adgang til finansiering af vaccine- og behandlingssamarbejde.

Der har på verdensplan været registreret 87.000 tilfælde af abekopper siden begyndelsen af 2022 og frem til 8. maj i år. Det fremgår ifølge Reuters af WHO's seneste rapport.

WHO bemærkede tidligere på året, at der havde været en støt tilbagegang i spredningen af sygdommen.

Men organisationen udtrykte også bekymring for, om mpox ville vende tilbage med fornyet styrke. Fortsat smitte i nogle lande udgjorde i WHO's øjne også en bekymring.

WHO ændrede navnet abekopper - på engelsk monkeypox - til mpox efter en del kritik af navnet.

Fra blandt andet forskere lød kritikken, at navnet var stigmatiserende og diskriminerende.

På Sundhedsstyrelsens side om mpox står der om sygdommens udvikling i Danmark:

- I maj 2022 kom den smitsomme sygdom mpox (abekopper) til Danmark. Sygdomsudbruddet blev bremset i efteråret, men der er stadig smitte i Europa.

Styrelsen understreger, at alle kan få mpox ved tæt fysisk kontakt, men at smitte i dette udbrud især er blevet set blandt mænd, der har sex med mænd, og som har flere og forskellige partnere.

- Sygdommen vil i langt de fleste tilfælde være mild og går over af sig selv inden for to til fire uger. Sygdommen kan dog godt gøre ondt og give smerter, skriver styrelsen.

Per 10. februar i år havde der været registreret 196 tilfælde i Danmark siden maj 2022.

/ritzau/

  • WHO Mpox Outbreak
    Her ses mpox-vacciner i et vaccinecenter i Paris. (Arkivfoto). Foto: Alain Jocard/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Annonce
Annonce
Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze