Annonce
Udland

Afrikanere vil straffe Gaddafis spionchef

En domstol i Mauretanien skal snart tage stilling til den videre skæbne for Abdullah al-Senussi, der var spionchef for den nu afdøde libyske leder Muammar Gaddafi.

Den 62-årige Senussi er anklaget for at være kommet ulovligt ind i det vestafrikanske land, fortæller en unavngiven talsmand for retsvæsnet i Mauretanien.

Senussi blev anholdt for to måneder siden, da han landede med et fly i Mauretanien. Det var her, at han angiveligt benyttede sig af falske rejsedokumenter.

Han sidder fængslet i hovedstaden, Nouakchott, hvor han bliver afhørt, før han inden for kort tid skal for en dommer.

- Han blev sigtet og fængslet i en celle, som han skal sidde i indtil retssagen, hvis dato endnu ikke er blevet fastsat, siger den unavngivne talsmand.

Senussi står højt på listen over internationalt eftersøgte personer og er sigtet for forbrydelser mod menneskeheden ved Den Internationale Straffedomstol (ICC) i Haag.

Han stod i spidsen for det nationale efterretningsvæsen, som ifølge ICC's anklageskrift var "et af de mest magtfulde og effektive undertrykkelsesorganer i Muammar Gaddafis regime" gennem 40 år.

Senussi har været på flugt, siden oprørsstyrker fra det libyske overgangsråd indtog hovedstaden, Tripoli, 21. august sidste år.

Regeringen i Tripoli har meldt sig "klar til at modtage Abdullah al-Senussi og tilbageholde ham i et libysk fængsel og give ham en retfærdig rettergang i Libyen".

Fra libyerne har det tidligere lydt, at der var en aftale om at få den tidligere spionchef udleveret. Det er dog aldrig blevet bekræftet af myndighederne i Mauretanien.

Senussi er også efterlyst af Frankrig. En fransk domstol har in absentia idømt ham fængsel på livstid for hans rolle i et bombeangreb mod et fransk fly i 1989, der kostede 170 mennesker livet.

Derfor har Nicolas Sarkozy, Frankrigs nu tidligere præsident, ligeledes krævet ham udleveret.

/ritzau/AFP

Annonce
Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Annonce
Annonce
Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud