Annonce
Udland

Al Jazeera vil bringe kameramands død for krigsforbryderdomstol

Efterladte sørger over kameramanden Samer Abu Daqqas død. Ifølge Al Jazeera blev han dræbt i et israelsk droneangreb. Foto: Bassam Masoud/Reuters

Kameramanden Samer Abu Daqqa blev ifølge mediet Al Jazeera dræbt i et israelsk droneangreb i Gaza fredag.

Mediet Al Jazeera vil bede Den Internationale Straffedomstol (ICC) om at tage stilling til drabet på en Al Jazeera-kameramand i Gaza.

Det meddeler Al Jazeera, som har hovedkvarter i Qatar, lørdag.

Kameramanden Samer Abu Daqqa blev ifølge Al Jazeera dræbt i et droneangreb i Gaza fredag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det skete ifølge mediet, mens han reporterede fra en bombet skole, som har været brugt som tilflugtssted for fordrevne mennesker i den sydlige del af Gazastriben.

Al Jazeera siger, at israelske droner affyrede missiler mod skolen, hvilket efterlod Samer Abu Daqqa med fatale skader.

I en udtalelse siger Al Jazeera, at mediet har nedsat en arbejdsgruppe, som i fællesskab skal udarbejde en sag, som skal sendes til ICC's anklager.

- Det juridiske dokument vil også omfatte tilbagevendende angreb på netværkets medarbejdere, som arbejder og opererer i de besatte palæstinensiske områder og tilfælde af tilskyndelse mod dem, lyder det fra Al Jazeera.

I en kommentar til hændelsen, hvor Samer Abu Daqqa mistede livet, har Israels militær udtalt, at det "aldrig har, og aldrig vil" angribe journalister med vilje. Militæret siger også, at det at blive i et område med aktive kampe "har indbyggede risici".

ICC har allerede en igangværende efterforskning af påståede krigsforbrydelser begået på palæstinensisk territorie eller af palæstinensere i Israel.

I 2021 afgjorde dommere fra ICC, at retten har juridisk magt i de besatte palæstinensiske territorier, som ICC angav som Gazastriben og Vestbredden, herunder Østjerusalem.

Rom-statutten er det juridiske fundament for Den Internationale Straffedomstol.

Israel anerkender ikke ICC's juridiske magt over de palæstinensiske områder og har tidligere afvist at samarbejde med domstolen.

Israel er ikke tiltrådt Rom-statutten.

Mindst 64 journalister og mediemedarbejdere er blevet dræbt i forbindelse med krigen mellem Israel og Hamas. Det sagde ngo'en Komitéen til Beskyttelse af Journalister (CPJ) fredag.

Torsdag sagde Christophe Lemoine, en talsperson for det franske udenrigsministerium, at Frankrig forsøger at få journalister, der arbejder for det franske nyhedsbureau AFP, ud af Gazastriben.

Det skete, efter at en gruppe journalister - heriblandt fra AFP - bragte et åbent brev i den franske avis Le Monde, hvori de beder præsident Emmanuel Macron om hjælp til at evakuere palæstinensiske journalister, der arbejder med franske medier.

/ritzau/Reuters

  • Funeral of Al Jazeera cameraman Samer Abu Daqqa, in Khan Younis
    Efterladte sørger over kameramanden Samer Abu Daqqas død. Ifølge Al Jazeera blev han dræbt i et israelsk droneangreb. Foto: Bassam Masoud/Reuters
Annonce
Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Annonce
Annonce
Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb